Danske Mads Mikkelsen var ikke først i køen til serie-rollen som Hannibal Lecter.

Da “Hannibal” i 2013 gik i luften med Sæson 1, var det med Mads Mikkelsen i titelrollen som kannibal-morderen Hannibal Lecter.

Men tv-selskabet NBC var ikke overbevist, da “Hannibal”-showrunner Bryan Fuller først kom med forslaget om danske Mads Mikkelsen til titelrollen:

”Der var en del modstand mod Mads Mikkelsen… Det var en interessant dans, fordi jeg sagde: ‘Mads Mikkelsen!’, og de sagde: ‘Nå, hvad med Hugh Grant?’ og jeg sagde: ‘Fremragende, giv et tilbud, han siger nej’. Så de gav ham et tilbud, og han sagde nej, og jeg sagde: ‘Hvad med Mads Mikkelsen?’ og de sagde: ‘Hvad med John Cusack?’ og jeg sagde: ‘Fremragende, giv et tilbud, han siger nej’. Og de gav et tilbud, og han sagde nej, og jeg sagde: ‘Hvad med Mads Mikkelsen?'” fortæller Bryan Fuller ifølge Collider.

Således endte et nej fra de på det tidspunkt mere etablerede stjerner som Hugh Grant og John Cusack med at bane vejen for danske Mads Mikkelsen i “Hannibal”-rollen.

Læs også ‘Dømt uegnet til premiere: Nu bliver Mads Mikkelsen-film endelig godkendt‘.

“Hannibal” kørte i alt tre sæsoner.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Geekalot 4 år siden

Fortrød de nok :)
Gravatar

#2 Nagash 4 år siden

Geekalot (1) skrev:
Fortrød de nok :)

Fordi? Så du den overhovedet? Han gjorde det fremragende som en kold og beregnende morder og kannibal.
Gravatar

#3 JimmyLarsenDamsgaard 4 år siden

Nagash (2) skrev:
Geekalot (1) skrev:
Fortrød de nok :)

Fordi? Så du den overhovedet? Han gjorde det fremragende som en kold og beregnende morder og kannibal.


Mon ikke Geekalot mener de andre (Hugh & og John) fortrød ikke at have taget rollen. Kan personligt ikke forestille mig at de ville have gjort det ligeså godt som Mads - som var eminent.

Skriv ny kommentar: