Mange fik ikke set danskerens seneste engelske filmprojekt – men det gør de i den grad nu.

Der er godt nok sket meget i Mads Mikkelsens karriere siden Pusher-dagene med Nicolas Wilding Refn i instruktørstolen.

Derefter kom 1-2-3 hitfilmene De Grønne SlagtereAdams Æbler og Blinkende Lygter, hvor danskeren også fik lov til at spænde med de sortkomiske muskler.

Og ikke længe efter kom Hollywood kaldende.

Verdensberømmelsen kom for alvor med Casino Royale, og tv-publikum tog ham til sig med Hannibal. Og siden da har danskeren været at finde i nogle af de største filmfranchises i nyere tid, i form Marvel, Star Wars, Indiana Jones og Harry Potter.

Og nu er hans seneste fantasy projekt, der godt nok ikke solgte mange billetter i biograferne, et hit på streaming/udlejningsmarkedet.

Fantasyfilmen Dust Bunny, der gled relativt ubemærket gennem biograferne, har nemlig fået nyt liv hjemme i stuerne.

Filmen, som er instrueret af Hannibal-skaberen Bryan Fuller i hans instruktørdebut, er netop landet på PVOD-markedet og har hurtigt sneget sig ind blandt de mest sete titler på Apple TV ifølge FlixPatrol.

Lejemorder møder monster under sengen

Historien kredser om en professionel lejemorder, der får en noget usædvanlig opgave: At skaffe monsteret under en lille piges seng af vejen. Mikkelsen spiller den tavse problemløser, mens Sophie Sloan står stærkt som filmens unge omdrejningspunkt. Sigourney Weaver og David Dastmalchian dukker op i biroller.

Premieren fandt sted på Toronto International Film Festival, og den efterfølgende biografdistribution gav under én million dollar i indtjening. Kritikerne var dog markant mere begejstrede og har kvitteret med høj Rotten Tomatoes-score.

Digitale platforme har tidligere vist sig at være et godt match for Mikkelsen. Periodedramaet The Promised Land blev sidste år et streaminghit på Paramount+ efter lunken biografopmærksomhed.

Karrieren spænder fortsat bredt fra danske dramaer som Jagten og Druk til de større budgetter på den anden side af Atlanten. Dust Bunny ligner endnu et bevis på, at Mads Mikkelsen ikke behøver et stort billetsalg for at finde sit publikum.

Du kan se traileren til filmen her:



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: