Rick Deckard dagdrømmer som bekendt om en enhjørning. Manuskriptforfatteren til “Blade Runner 2049” drømmer derimod om en tredje film i rækken – en samlet trilogi.

Se også: ”Blade Runner 2049″-forfatter: Rick Deckard er ikke en replikant

Michael Green har tilsluttet sig den originale “Blade Runner”-manuskriptforfatter, Hampton Fancher, i arbejdet med “2049”. Og samarbejdet behøver ikke nødvendigvis at slutte her:

”Jeg har helt sikkert fantaseret om det, men jeg har holdt det i æsken med fantasier, indtil vi havde styr på den her film og vidste, at den ville lande godt… Lad os lave den bedst mulige film, vi kan lige nu, og så måske, måske turde at drømme,” siger Green til LA Times.

Fokus på en tredje film eller et større, cinematisk univers har dog på ingen måde overtaget i forhold til bare at gøre “2049” til en rigtig god film. Den lektie har manuskript-forfatterne lært fra Marvel Studios:

”Mange selskaber og rettighedshavere har set Marvels succes, som vi alle beundrer og spekulerer på, hvordan vi kan kopiere. For mig er lektien fra Marvel: Du begynder ikke med at bygge et univers. Du begynder med at fortælle en historie, der er værd at fortælle,” siger Hampton Fancher i et andet interview til EW.

“Blade Runner 2049” er biograf-aktuel netop nu.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: