Nordisk Film Biografer tilbyder snart biograf-oplevelser i 4D i Aarhus.

Det begyndte for over 100 år siden med 2D i sort/hvid. Så kom der lyd og farve. Så 3D. Og nu står den altså på såkaldt 4DX i fremtidens danske biografer.

Og fremtiden starter allerede d. 21. marts i Aarhus, hvor Nordisk Film Biografer lancerer biografkonceptet 4DX, der tilsætter 18 forskellige effekter til biograf-oplevelsen som blandt andet vind, vand, regn, tåge, luftskud og lugt samt sne, sæbebobler og kildren på ryggen.

Effekterne tilsættes filmoplevelsen ved hjælp af et hydrauliksystem, der bevæger biografsæderne i flere retninger, mens dyser spyer luft, vand og duft.

Den første film, der bliver udsat for 4DX, er “Tomb Raider”. Og det bliver da også de primært action- og effekttunge film, der bliver tilgængelige i 4DX, men også børnefilm i stil med “Biler 3” og “Coco”.

Senere på året får biograf-gængerne i Lyngby nord for København også muligheden for at se film i 4D, der koster 50 kroner mere end normale visninger uden vind, duft og rystende stole.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Glæder mig til af prøve :)
Gravatar

#2 Johnny42 6 år siden

Altså, når man snakker 4D, så er det altså 4-Dimensioner, 3 rumlige og en tidsdimension
Hvis de vil give mig en 4D oplevelse, så vil jeg da forvente at det betyder, de vil sende mig på kryds og tværs i dimensionerne, dvs. det 3-dimensionelle rum, samt tiden.

Det der beskrives her virker mere som en sanse-biograf. Men jeg forstår ikke helt meningen med det. Man ser noget på biograf-lærredet, men man er ikke del af handlingen, og så bliver man udsat for nogle påvirkninger, som skulle få en til at føle at man er del af handlingen, selv om det der foregår finder sted adskillige meter fra, hvor man sidder.

Men dette er vel nok bare endnu et desperat forsøg på at presse flere skillinger ud af os biografgængere. Jeg regner dog med at denne dille har endnu kortere levetid end 3D.
Gravatar

#3 Nagash 6 år siden

Dummeste ide længe
Gravatar

#4 Geekalot 6 år siden

Haha en ligegyldig foretag til en pris af hvad ? 160-200 pr billet ? ;D
Gravatar

#5 ramisis 6 år siden

Bare vent til i prøver det.. Jeg køre Atmos surround og med buttkicker og 3d og vind.Et eksempel: Fast and furious. Du føler du sidder i bilen med 3d. og med buttkicker kan du virkelig mærke bilens motor og når de skifter gear. Der kan en subwoofer ikke følge med.
Men biografer er langt bagefter med lyd og andre effekter.
Gravatar

#6 Justin 6 år siden

Johnny42 (2) skrev:
Altså, når man snakker 4D, så er det altså 4-Dimensioner, 3 rumlige og en tidsdimension
Hvis de vil give mig en 4D oplevelse, så vil jeg da forvente at det betyder, de vil sende mig på kryds og tværs i dimensionerne, dvs. det 3-dimensionelle rum, samt tiden.


Hvis du køber Babymos, forventer så også der er moste babyer i ?
Gravatar

#7 Bachone 6 år siden

tror hurtigt de sæder bliver klistret af sodavand, og popcorn der flyver over alt.

#2 det er fuldstændig ligesom Jumanji!
Gravatar

#8 Mardin 6 år siden

Virkelig forfærdelig idé. Lige som man gik og troede vi snart var fri for det forfærdelige 3D og overpriser på billetterne kommer de nu med dette istedet.
Hvis jeg vil I en forlystelsespark tager jeg i en forlystelsespark. De har haft det her i Disneyland og Universal Studios i over 20år.
Gravatar

#9 Bachone 6 år siden

#8 de har det os i legoland og fårup sommerland...
Gravatar

#10 Justin 6 år siden

#8
og siden de stadig har det må det betyde af det er noget der er populært

Skriv ny kommentar: