Hvis man gik og troede, at Dwayne Johnson ikke kunne leve op til sit kaldenavn, The Rock, så tog man fejl. Den populære skuespiller har nemlig valgt at fyre tæt på 50 ansatte på filmen “Hercules” – alene for at tage billeder.
Se også: The Rock med lange lokker i første trailer til “Hercules”
Der er dog en logisk forklaring på fyringerne. Paramount og MGM, som producerer filmen, ønskede nemlig at holde filmens indhold hemmeligt, og derfor faldt det ikke i god jord, da billeder af The Rock blev lagt på internettet. Selv har Johnson tweetet flere billeder fra filmen, men aldrig sådan, at kostumet var fuldt synligt.
Siden de lækkede billeder er der dog både udkommet plakat og trailer til “Hercules”, som bliver instrueret af Brett Ratner (“X-Men: The Last Stand”) og får dansk biografpremiere den 7. august.