X-Men: The Last Stand (2-disc)
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 15. okt 2006 | Af: El vez | Set på DVD
Den faldne Jean Grey, der ofrede sig for de øvrige X-Men i “X-Men 2” og som har ligget mageligt på bunden af Alkali Lake lige siden, bliver vækket til live af den efterhånden ganske falmede Cyklops. Men som forgængeren hintede, kommer hun til live som Dark Phoenix, et væsen, der gemmer på kræfter mægtigere end Xavier og Magnetos. Det er kræfter som Jean hele tiden har båret rundt på, men som Xavier har forsøgt at undertrykke af frygt for, at hun skulle miste kontrollen. Denne begrænsning af hendes evner er Magneto meget uenig i, og nu hvor den identitetsforvirrede føniks er sluppet løs, ser han i hende et glimrende våben mod regeringens passive accept i spillet om at fjerne samtlige mutanters evner ved hjælp af en nyudviklet mutant-kur, der meget passende er blevet gjort offentligt tilgængelig.
En af de nyintroducerede mutanter der bliver brugt en del tid på, er en af tegneseriens klassiske og højt elskede, Beast. Med sin stilling som præsidentens rådgiver og leder for regeringens mutant-afdeling har han en del at skulle have sagt, kunne man håbe på. Men da regeringen udspilles og denne del af plottet smuldrer, vælger Beast klogeligt at udskifte jakkesættet med sin gode gamle X-Men uniform.
– Den lader vi stå et øjeblik.
Kommentarsporet med instruktør Brett Ratner og manusforfatterne Zak Penn og Simon Kinberg er letbenet og til tider ganske underholdende. De tre giver nogle interessante anekdoter og fortæller lidt om filmens mange referencer til tegneserierne og de tidligere X-film, men sporet bærer desværre præg af en masse unødvendige skulderklap; samtlige skuespillere bliver rost på alle områder, og man savner ofte bare en smule kritik af eget materiale.
Filmens andet kommentaspor er indtalt af producerne Avi Arad, Lauren Shuler Donner og Ralph Winter. Der er en del pauser i kommentarsporet, der primært holdes i live af Donner og Winter, der deler ud af information om alt fra karaktererne til filmens mere tekniske aspekter. De tre producere nævner desuden muligheden for endnu en film i serien.
Ekstraskiven indledes med en række dokumentarer – først Brett Ratners videodagbog, der blander ‘bag om kameraet’, korte interviews, og korte klip fra filmen, men primært giver et indblik i instruktørens arbejde. Ratner fremstår mest af alt som et legebarn og en ballademager.
De to øvrige dokumentarer, “X-Men: Evolution of a Trilogy” (20 minutter) og “X3: The Excitement Continues” (42 min.) er mere traditionelle, polerede dokumentarprogrammer, der primært via interview med crew og skuespillere fungerer som mere omfattende making of programmer.
To featurettes er også tilgængelige på skiven. “X-Men Up Close” er en tekstbaseret database med baggrundsviden og billeder af tegneseriefigurerne og deres filmiske modstykker. “Anatomy of a Scene: Golden Gate Bridge” er et lille making-of program der koncentrerer sig om filmens største special-effects scene, hvis primære formål er at holde Juggernauts sko tørre.
“Vignettes” og “Blogs” er samlinger af kortere programmer, der byder på mere i form af interview og special effects-lir. Disse kunne snildt have været inkluderet i de førnævnte dokumentarprogrammer. “Galleries” byder på både concept art og promo-billeder, samt billeder fra filmen. Tre forskellige trailere til filmen runder ekstramaterialet af.
Det er en imponerende mængde ekstramateriale, men på disk 2 er det kun de to længerevarende making-of dokumentarer der er kød på. Resten af materialet er dårligt struktureret og kun sjældent vedkommende.
“X-Men: The Last Stand” er et godt eksempel på hvad der sker når filmskaberne brainstormer og vælger at bruge samtlige ideer de kan komme i tanke om, uden en fornuftig sorteringsproces. Den sidste tredjedel af “X-Men” trilogien når derfor ikke nogle af de to forgængere til sokkeholderne.
På dvd får filmen en hæderlig behandling, uden at være overvældende.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet