Storbritanniens største biografkæde lukker som konsekvens af “No Time to Die”-flytningen – 5.500 jobs er på spil.

“Tenet” skulle have været bølgebryder for det store comeback til de største premierefilm i biograferne. Men “Tenet” skuffede.

Derfor har Hollywood-selskab efter Hollywood-selskab flyttet de resterende storfilm til slutningen af 2020 eller helt til 2021.

Senest flygtede James Bond-filmen “No Time to Die” fra november til næste forår. Det får nu store konsekvenser.

Cineworld lukker nu sine 543 Regal-biografer i USA, Storbritannien og Irland i løbet af den kommende uge, skriver Variety.

Alene i Storbritannien er 5.500 jobs på spil som konsekvens af nedlukningerne, der betyder, at Regal-biograferne igen tidligst åbner i 2021.

Det kan få store konsekvenser for de resterende storfilm i 2020. Aktuelt har Warner Bros. både “Dune” og “Wonder Woman 1984” på plakaten i december, men de bliver sandsynligvis udskudt, hvis Regal-biograferne holder lukket.

Læs også ‘“No Time to Die” er udskudt til 2021‘.

“No Time to Die” får biografpremiere d. 2. april.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Askinas 4 år siden

Altså når den er færdig som den er. Så smid den ud til hjemmet :)
Glæder mig til, at se den. 2020 er bare en øv år med divs ting.

Skriv ny kommentar: