HBO’s ‘Game of Thrones’ prequel-serie er begyndt at filme i Belfast og har tilføjet flere skuespillere og en instruktør.
Den næste ‘Game of Thrones’ prequel-serie vender tilbage til en velkendt filmlokation – og har frigivet det første billede.
Ovenfor ses det første billede af Peter Claffey som Ser Duncan the Tall i serien. Billedet kommer i takt med, at ‘A Knight of the Seven Kingdoms’ begynder at optage sin debut sæson i Belfast, Nordirland.
Dette bringer franchisen tilbage til de samme lokationer som ‘Game of Thrones’, imens at franchisens anden prequel-serie, ‘House of the Dragon’, har filmet uden for London på sine første to sæsoner.
Derudover har projektet tilføjet flere nye skuespillere: Finn Bennett (True Detective) som Aerion Targaryen, Bertie Carvel (Doctor Foster) som Baelor Targaryen, Tanzyn Crawford (Tiny Beautiful Things) som Tanselle, Daniel Ings (The Gentlemen) som Ser Lyonel Baratheon og Sam Spruell (Fargo) som Maekar Targaryen.
Også Sarah Adina Smith (Lessons In Chemistry) er tiltrådt produktionen for at instruere tre af sæsonens seks episoder. Owen Harris (Black Mirror) vil også instruere tre episoder.
Seriens officielle beskrivelse: “Et århundrede før begivenhederne i ‘Game of Thrones’, vandrede to usandsynlige helte rundt i Westeros … en ung, naiv men modig ridder, Ser Duncan the Tall, og hans lille væbner, Egg (Dexter Sol Ansell). Sat i en tid hvor Targaryen-linjen stadig holder Jerntronen, og mindet om den sidste drage endnu ikke er gået fra den levende hukommelse, venter store skæbner, magtfulde fjender og farlige bedrifter disse usædvanlige og uovertrufne venner.”
Serien er fra skaberne George R.R. Martin og Ira Parker.