Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen er kendt for at være åbenmundet, og nu er tiden igen kommet til at åbne op for sluserne.
I onsdagens udgave af Politikken er der trykt en helsideannonce, hvor Zentropa langer ud efter Stofa, TDC, Seas-NVE, Telenor, Telia, Fullrate, 3 og Tellmore.
Se også: Zentropa politianmelder teleselskaberne
”Denne illegale trafik betyder betragteligt indtægtstab for danske skuespillere, instruktører, komponister, manuskriptforfattere og producenter,” skriver Aalbæk i annoncen.
Det er ikke første gang, at Peter Aalbæk Jensen langer ud efter teleoperatørerne. Tilbage i september, politianmeldte Aalbæk de danske teleselskaber for at have medvirket til at Zentropas film var blevet illegalt distribueret.
Zentropas største filmtitler som ”Nymphomaniac” og ”Melancholia” er blevet downloadet i omegnen af svimlende 9.000.000 gange i perioden 1. juni til 1. september i år.
”Jeg anklager i politianmeldelsen også de danske teleselskaber for medvirken til hæleri. Teleselskaberne tjener formuer på at sælge bredbåndsforbindelse og ser igennem fingre med at de bliver brugt ulovligt, så længe det skæpper i klassen hos teleoperatørerne,” tordnede Peter Aalbæk i en pressemeddelelse fra september.
#31 Nicki52 10 år siden