Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen er kendt for at være åbenmundet, og nu er tiden igen kommet til at åbne op for sluserne.
I onsdagens udgave af Politikken er der trykt en helsideannonce, hvor Zentropa langer ud efter Stofa, TDC, Seas-NVE, Telenor, Telia, Fullrate, 3 og Tellmore.
Se også: Zentropa politianmelder teleselskaberne
”Denne illegale trafik betyder betragteligt indtægtstab for danske skuespillere, instruktører, komponister, manuskriptforfattere og producenter,” skriver Aalbæk i annoncen.
Det er ikke første gang, at Peter Aalbæk Jensen langer ud efter teleoperatørerne. Tilbage i september, politianmeldte Aalbæk de danske teleselskaber for at have medvirket til at Zentropas film var blevet illegalt distribueret.
Zentropas største filmtitler som ”Nymphomaniac” og ”Melancholia” er blevet downloadet i omegnen af svimlende 9.000.000 gange i perioden 1. juni til 1. september i år.
”Jeg anklager i politianmeldelsen også de danske teleselskaber for medvirken til hæleri. Teleselskaberne tjener formuer på at sælge bredbåndsforbindelse og ser igennem fingre med at de bliver brugt ulovligt, så længe det skæpper i klassen hos teleoperatørerne,” tordnede Peter Aalbæk i en pressemeddelelse fra september.
#1 The narrator 10 år siden
Først opfinder man nogle tal ud af den blå luft for, hvor mange gange en film er blevet downloadet. Så påstår man at en download = et tabt salg. Voila så har man pludseligt mistet flere milliarder kroner i tabt indtjening.
Hvis man vil sælge film idag, må man sælge dem online, og hvis man ikke vil sælge dem online, så må man finde sig i piratkopiering. Færre og færre mennesker gider købe en DVD skive.
#2 Kisbye 10 år siden
Det kunne måske tværtimod være man skulle stoppe med at støtte det firma økonomisk.
#1
Jeg ved at de selv har haft leget med streaming, men ved ikke om de har opgivet det igen, men ellers har de da film på Netflix.
#3 tbdavidsen 10 år siden
#4 Nicki52 10 år siden
#5 nwinther 10 år siden
Jep. Piratkopiering handler for en stor dels vedkommende om tilgængelighed. Det er ikke fordi (alle) folk er nærige - de gider bare ikke skulle logge ind på en eller anden service, hvor de dårligt kan huske password, en captcha og fanden og hans pumpestok, for så at få lov at betale, for så at finde ud af, at filmen ikke kan leveres i "din region".
Nå, jamen så smutter jeg da bare ind på TPB og henter den.
#6 cain 10 år siden
#7 Nagash 10 år siden
#8 Jb-film 10 år siden
Og da danskerne i stigende grad ser deres film på streamingtjenester, så må støttekronerne også komme fra den kant.
At flere danskere så primært har sat sig på den nemme løsning, fremfor at købe filmene der er pakket ind i en bedre kvalitet på skiver, ja det går så udover en større indtjening for selskaberne.
#9 Gnug315 10 år siden
#10 Nagash 10 år siden