Den århusianske biograf Øst for Paradis fik for nylig lidt mere konkurrence på et område der ellers har tilhørt dem – de små film. En stigende interesse for film generelt har medført, at selv de store biografer som Biocity og Cinemaxx kan finde publikum til andre film end dem der bliver produceret i lige netop Hollywood.
Nu vil Musikhuset i Århus også gerne have en lille bid af kagen i deres nye biograf, med plads til 314 gæster. Konceptet er, at biografen skal spille filmklassikere med kulturelt og musisk indhold, samt film der har relevans for husets øvrige aktiviteter – og det til en pris på kun 50 kr.
Det har fået Ole Bjørn Christensen, ejeren af Øst for Paradis, op af stolen: ”Det er kritisabelt, når en institution som Musikhuset går ind på dette marked, hvor der i forvejen er trængsel, og dumper priserne”, siger Ole Bjørn Christensen”.
”Vi trænger bestemt ikke til flere biografer, for det vil være det samme publikum, vi konkurrerer om. Hvis folk har været afsted i Musikhusets biograf, så kommer de ikke også til os i samme uge.”
Ole Bjørn Christensen mener dog ikke at den den nye konkurrent vil true Øst for Paradis’ fortsatte eksistens.
Marketingschef for Musikhuset i Århus, Anders Hede, forstår dog ikke kritikken: ”De seneste mange år har vi ofte hørt, at man ikke kan få folk til at gå mere i biografen eller teatret. Men hver gang, der kommer et nyt tiltag, så viser det sig, at vi øger frekvensen inden for kulturen. Folk går hyppigere i biografen end tidligere, og jeg er sikker på, at vores tilbud vil bidrage til den udvikling. Kagen bliver simpelthen større”.
”Som forbruger får man jo det, man betaler for. Vi kan ikke tilbyde at vise ‘Ringenes Herre’ med Dolby Surround eller THX, så på den måde er vores biograf mere dogmeagtig. Derfor er det helt fair, at folk heller ikke skal betale så meget for at komme ind og se filmen. Det er ikke at dumpe priserne.
Anders Hede ønsker dog ikke at træde nogen over tæerne, og vil derfor tage initiativ til et møde med Øst for Paradis for at etablere et samarbejde.
#1 dfms 19 år siden
Film der ikke er i TH fucking X er sku' ikke dogme !!!
#2 nostromo 19 år siden
They are a cheap theater and if others want to send old movies, then hurray for them. At least they can perhaps give us some quality and NO THX has absolutely nothing to do with dogma. Fool!
What a fool... People like this idiot is why many misunderstand the concept if there ever was one...
#3 Jay El 19 år siden
#4 filmz-warcow 19 år siden
Gloria i København har det da heller ikke for let, de er omringet af Imperial, Palads, Cinemaxx, Dagmar og Grand men de ser da ud til at klare sig ved hjælp af nytænkning og unikke tilbud til deres publikum.
#5 Norton 19 år siden
#6 Jay El 19 år siden
#7 filmz-sparrowed 19 år siden
Men der måtte gerne komme flere små biografer til, som afveksler lidt mellem diverse produktioner.
Man skal jo enten til Odense(Cafébio...som ikke er imponerende)eller København..af de steder jeg kender til.
#8 nostromo 19 år siden
#9 mr gaijin 19 år siden
#10 Jay El 19 år siden