Aaron Sorkin (“The West Wing”) er i forhandlinger om et endnu unavngivet projekt om grundlæggerne af den populære side Facebook. Filmen skal produceres af Scott Rudin (“No Country for Old Men”) for Columbia.
Nyheden omkring Aaron Sorkins mulige deltagelse i projektet kom ud på Sorkins egen Facebook-profil, som han for nyligt åbnede op.
”Jeg forstår, at der er nogle få andre folk, som bruger Facebook-profiler under mit navn – hvilket jeg finder mere flatterende end ubehageligt – men dette er mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan bevise det, men I er velkomne til at teste mig,” skrev han, før han fortsatte med at skrive omkring filmen.
”Jeg tænkte, at et godt første skridt i mine forberedelser ville være at finde ud af, hvad Facebook er, så jeg har startet denne side.”
Sorkin spurgte ligeledes brugerne på Facebook om historier relaterende til siden.
Den populære sociale netværksside blev grundlagt af Mark Zuckerberg, mens han studerede på Harvard, sammen med sine venner Dustin Moskovitz og Chris Hughes. I starten var medlemskab kun for Harvard-studerende, hvorefter den udvidede sig til alle Ivy League-skoler og senere for alle universiteter og high schools i Canada og USA. Siden da er Facebook, der nu har over 100 mio. brugere på verdensplan, blevet tilgængelig for alle.
#1 sizanx 16 år siden
#2 filmz-demigod 16 år siden
#3 tiany 16 år siden
#4 Bohemian 16 år siden
#5 Dragon_Claw 16 år siden
#6 Léon 16 år siden