Jeremy Strong er nu frontløber til at spille META-direktør og Facebook-stifter Mark Zuckerberg i den kommende film The Social Network Part II.

Ifølge flere kilder er han øverst på ønskelisten til rollen, selvom der endnu ikke er fremsendt et officielt tilbud.

Jeremy Stong er kendt for sine roller i blandt andet Succession, The Big Short, The Gentlemen og The Apprentice.

Det blev tidligere rapporteret, at Jeremy Allen White og Oscar-vinder Mikey Madison også er i spil til centrale roller i efterfølgeren, som skrives og instrueres af Aaron Sorkin – manuskriptforfatteren bag den oprindelige film fra 2010. Filmen er i udvikling hos Sony, med Todd Black, Peter Rice, Sorkin og Stuart Besser som producere.

Den første Social Network-film fortalte historien om Facebooks oprindelse og gav Jesse Eisenberg en Oscar-nominering for sin skildring af Zuckerberg. Efterfølgeren bliver ikke en direkte fortsættelse, men snarere et nyt kapitel i fortællingen om Facebook.

Sorkins nye manus er baseret på Wall Street Journal-serien The Facebook Files fra 2021, skrevet af Jeff Horwitz. Artiklerne afslørede alvorlige problemer og interne konflikter i techgiganten. Ifølge rygterne vil Jeremy Allen White spille journalisten Horwitz, mens Mikey Madison er i overvejelse til rollen som whistlebloweren.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: