Den amerikanske tv-station ABC vil give sig i kast med en serie baseret på Bill Willinghams tegneserie “Fables”, der omhandler en gruppe figurer fra eventyr og fabler, der lever i eksil fra deres respektive eventyrverdener i nutidens New York.
ABC vil få produceret et timelangt pilotafsnit, som skrives af parret Stu Zicherman og Raven Metzner, der tidligere har skabt serien “Six Degrees”. David Semel, der har stået for pilotafsnit til bl.a. “Heroes”, “Life” og “The Cleaner”, vil instruere seriens pilotafsnit.
Zicherman og Metzner ville ikke ud med, hvilke forskellige eventyrvæsner, der vil medvirke i serien, men fortalte dog, at Store Stygge Ulv og Snehvide – to centrale karakterer i tegneserien – vil have en lignende rolle i tv-serien.
”Vi har lavet en struktur, der tillader hvilken som helst fabelfigur at dukke op i hvilket som helst afsnit,” fortalte Metzner.
Eventyrfigurerne vil beholde nogle af deres eventyrlige karaktertræk. Men i det store hele, fortæller Metzner, ”er de bare ligesom virkelige mennesker i den virkelige verden, der lever og trækker vejret som dig og mig.”
Tv-stationen NBC har tidligere i 2006 forsøgt at lave en tv-serie over Willinghams tegneserie, men projektet nåede aldrig længere end manuskriptfasen.
#1 filmz-rasmusg 16 år siden
#2 Bohemian 16 år siden
#3 Wrangque 16 år siden
Læser aldrig tegneserier (i don't know why...) men denne her lyder spændende!
#4 rockysds 16 år siden
Ideen om en tv-serien bygget derpå tiltaler mig. Det kunne egentlig godt fungere tilfredsstillende. Den har ihvertfald potentiale, selvom Buckingsham flotte streg er en stor del af serien.
#5 rzf 16 år siden