Adam Sandler fører feltet over årets Razzie-nomineringer, der uddeles til de værste film og dårligste skuespilpræstationer i det forgangne år.

Se også: ”Luftens sidste mester” kåret som årets værste film – se alle Razzie-vinderne.

Sandlers dobbeltrolle som manden Jack og Jacks identiske tvillingesøster Jill i “Jack and Jill” faldt således ikke i Razzie-udvalgets (eller de fleste andres) smag, og filmen er nomineret til hele 11 Razzies, deriblandt som værste film, værste skuespiller (Sandler), værste skuespillerinde (Sandler), værste instruktør og værste manuskript.

En anden Sandler-komedie, “Mød min “måske” kone”, modtog i alt 5 nomineringer, mens “Bucky Larson: Born to be a Star” – som Sandler har skrevet manuskriptet til – fik seks, deriblandt for værste film.

De øvrige nominerede til prisen som værste film er:

New Year’s Eve”, “Transformers 3” og “The Twilight Saga: Breaking Dawn – Del 1”.

Nicolas Cage, der også i 2006 og 2007 var Razzie-nomineret, er i år nomineret som værste skuespiller – for ikke mindre end tre film: “Drive Angry 3D”, “Season of the Witch” og “Trespass”.

Rosie Huntington-Whiteley – som Razzie-udvalget omtaler undertøjsmodellen – er til gengæld ny i Razzie-sammenhæng, men lægger ud med to nomineringer – som værste birolle og værste filmpar (sammen med Shia LaBeouf i “Transformers 3”).

Modsat tidligere år, hvor Razzie-vinderne er blevet uddelt dagen før årets Oscar-show, kåres vinderne i år 1. april. En liste over alle de nominerede kan se hos Chiff.com.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#11 Batsy 12 år siden

Synes nu ikke Transformers 3 er sådan en skidt film, der har sku være være ting i år. But then again, sådan er det jo men tror ikke den vinder og håber ikke den gør.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#12 Therien 12 år siden

Takeshi_K (8) skrev:
Havde du da forventninger til den?


Hvor vil du hen med den? Ingen forventer noget af den, og den formår heller ikke at leve op til noget.. Er det et positiv? :)


Trans må også være min kandidat til årets værste.. Breaking Dawn kommer ualmindeligt tæt på, men her kan en smule vel forsvares af at jeg ikke er i målgruppen - overhovedet..
Gravatar

#13 Zombi 12 år siden

Babo84 (9) skrev:
Cage burde vinde hvert år.

Nej for i modsætning til Sandler så har Cage faktisk talent. Ja han har medvirket i flere tvivlsomme produktioner, men selv i de værste stinkere, kan jeg aldrig helt hade Cage. Han besidder i det mindste noget karisma som Sandler aldrig har haft.

Cage er genial... Cage er gud!
Gravatar

#14 MOVIE1000 12 år siden

Zombi (13) skrev:
Nej for i modsætning til Sandler så har Cage faktisk talent. Ja han har medvirket i flere tvivlsomme produktioner, men selv i de værste stinkere, kan jeg aldrig helt hade Cage. Han besidder i det mindste noget karisma som Sandler aldrig har haft.

Cage er genial... Cage er gud!


Cage skulle være hårdesigner. Men jeg er enig i det du skriver. Hva med Ghost Rider 2?? eller kan den først komme med næste år?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#15 TheEnd 12 år siden

Adam Sandler skulle have en Razzie for hele sin karriere...
A bottle! Don't bother.
Gravatar

#16 Brodersalsa 12 år siden

Mød min "måske" kone skulle vinde en Razzie for værste oversættelse..
Gravatar

#17 Lord Beef Jerky 12 år siden

Breaking Dawn bør vinde i år... klart den værste Twilight-film, og det siger sgu en hel del.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#18 jenshansen1986 12 år siden

Er ellert en stor fan af Sandler. Men tror også bar Jack og jill sutter for vildt , så fortjent nominering til ham
Gravatar

#19 Alex- 12 år siden

Har aldrig kunnet lide Adam Sandler. Hans skuespil og væremåde er simpelthen forfærdeligt i enhver film han medvirker i. Dejligt at se at han bliver fodret med hindbær i år.
Transformers 3 var en stinker, men da overhovedet ikke nok til en razzie, så den kan jeg ikke følge, derimod klapper jeg i mine små hænder over 'undertøjsmodellen' nomineringer. Hvis hun spildte mere end ét minut ekstra på skærmen, havde Transformers 3 fortjent hver eneste Razzie (udover visual effects).
Forstår heller ikke hvad folk har imod Nicholas Cage. Han leverer godtnok måske overspil nok til hele Hollywood, men han har da også været bedre end god i flere roller.
Gravatar

#20 Babo84 12 år siden

Zombi (13) skrev:
Nej for i modsætning til Sandler så har Cage faktisk talent. Ja han har medvirket i flere tvivlsomme produktioner, men selv i de værste stinkere, kan jeg aldrig helt hade Cage. Han besidder i det mindste noget karisma som Sandler aldrig har haft.

Cage er genial... Cage er gud!


Det må du langt ud på landet med. Jeg synes netop ikke, at manden besidder nogen talent længere og finder ham blandt de værste etablerede stjerneskuespillere lige nu. Selv i de mere seriøse senere roller som Traspass og Seeking Justice, er manden helt elendig.

Skriv ny kommentar: