Adam Scott hopper ombord på superheltefilmen “Madame Web” – en Sony-spinoff centreret om Spider-Man-karakteren.
Det The Hollywood Reporter bekræftet.
S.J. Clarkson (“The Defenders”) skal instruere filmen, der har Dakota Johnson (“Fifty Shades of Grey”) i hovedrollen. Derudover omfatter castet blandt andre Emma Roberts (“We’re the Millers”) og Sydney Sweeney (“Euphoria”).
Scott medvirkede for nylig i Dan Ericksons sci-fi-drama “Severance” for Apple TV+, hvor han optrådte sammen med John Turturro (“The Batman”), Patricia Arquette (“Boyhood”) og Christopher Walken (“The Deer Hunter”).
I tegneserierne er Madame Web afbildet som en ældre, blind kvinde ramt af myasthenia gravis (en sygdom, som fører til svaghed og øget træthed i muskulaturen) og er derfor omgivet af et livsunderstøttende system, der minder om et edderkoppespind, som er nødvendig for at holde hende i live. På grund af sin alder og sygdomsramte tilstand kæmper Madame Web aldrig selv mod skurke, men bruger i stedet sine clairvoyantiske evner til at assistere andre superhelte.
“Mademe Web” er et blandt en række projekter under udvikling i forbindelse med Sonys udvidelse af universet bestående af Marvel-karakterer. Et univers, som udvikles sideløbende med MCU, men uden forbundethed (og dog sker det, at de to universer overlapper som i “Spider-Man: No Way Home”).
Sony, der kontrollerer filmrettighederne til Spider-Man og andre relaterede karakterer, har allerede udgivet “Venom” (2018), “Venom: Let There Be Carnage” (2020) og “Morbius” i år.
“Mademe Web” forventes at få premiere i 2023.