Dan Ashley/Wikimedia Commons/Columbia Pictures/Castle Rock Entertainment

Æret være hans minde: Her er Rob Reiners 5 bedste film – få har set nummer 1

Til ære for instruktøren der mandag blev fundet død i sit hjem.

Hollywood er i dyb sorg i dag, efter at den legendariske instruktør, skuespiller og producer Rob Reiner (78) og hans hustru, Michele Singer (68), er blevet fundet døde i deres hjem i Los Angeles.

Politiet efterforsker omstændighederne som et formodet drab.

Hollywood har derfor måtte sige farvel til en sand kamæleon indenfor filmgenrer, der kunne balancere tung drama, plat humor og nervepirrende gys Fra hjertevarme coming-of-age fortællinger til ikoniske komedier formåede Reiner at mestre et væld af genrer.

Til ære for hans mange år og anmelderroste karriere, har vi på Filmz samlet hans fem mest uforglemmelige værker, der står som et varigt bevis på hans talent.

5. A Few Good Men (1992)

Som et stærkt retsdrama cementerede Reiner sin alsidighed og evne til at instruere et stjernebesat cast.

Tom Cruise spiller den smarte, men uerfarne advokat, der skal forsvare to marinesoldater mod en mordsigelse. Filmen kulminerer i et intenst opgør med Jack Nicholson som den frygtede oberst Nathan Jessup.

Nicholsons replik “You can’t handle the truth!” er blevet en af filmhistoriens mest citerede og ikoniske øjeblikke,for selv folk der aldrig har set filmen.

Reiner holdt spændingen og de moralske spørgsmål i højsædet og skabte et mesterværk, der får dig til at bange for at sige fra.

4. Misery (1990)

Reiner beviste, at han mestrede mere end komedie og nostalgi, da han dykkede ned i den mørke psykologiske thriller baseret på Stephen King-romanen.

Filmen er en klaustrofobisk tour de force, hvor en forfatter (Paul Sheldon) bliver holdt fanget af sin “største fan”, sygeplejersken Annie Wilkes, efter en bilulykke.

Filmen er intens, spændende og skræmmende – og det er primært takket være Kathy Bates’ Oscar-vindende præstation. Hun er uhyggelig som den besatte kvinde, der VIRKELIG ikke kan lide, at hendes yndlingskarakter dør i den seneste bog.

Det er en lektion i, hvordan man skaber maksimal spænding med minimale midler.

3. Stand by Me (1986)

Hvis Misery var “den svære efterfølger”, så er Stand by Me Reiners sublime introduktion til Stephen King-kataloget.

Baseret på King-novellen “The Body” er Stand by Me essensen af barndomsmagi og tabt uskyld. Filmen følger fire drenge i 1950’erne, der begiver sig ud på en farefuld søgen efter et lig.

Det lyder mørkt, men Reiner formåede at skabe en hjertevarm og universel fortælling om venskab, der cementerede coming-of-age genren. Reiner fangede perfekt den intense følelse af, at ens venner var ens hele verden, lige inden voksenlivets døre smækker i.

Filmens ærlighed og nostalgiske skildring af sommernætter, hemmeligheder og evig troskab gør den til en film, der appellerer til dit indre barn, uanset hvor gammel du er.

2. When Harry Met Sally… (1989)

Kan mænd og kvinder kun være venner? Det spørgsmål stilles som det centrale plot i Reiners mesterlige romantiske komedie, der definerede genren for de næste årtier.

Takket være Nora Ephrons geniale manuskript og den gnistrende kemi mellem Billy Crystal (Harry) og Meg Ryan (Sally), fik vi en film fyldt med intelligente replikker og perfekt timing.

Selvfølgelig skal den legendariske restaurantscene nævnes – den er blevet et popkulturelt fænomen og et testamente til komisk timing.

Hvis du leder efter en romcom, der både er sjov og får dig til at tænke over dine egne venskaber, så er denne New York-klassiker den rette.

1. This Is Spinal Tap (1984)

Rob Reiner debuterede som instruktør med denne banebrydende mockumentary, der latterliggør rockmusikkens overdrevne tendenser. Forestil dig de værste rockstjerne-klicheer, ganget med ti – og du har Spinal Tap.

Filmen opfandt nærmest genren mockumentary, og selv i dag føler den sig så ægte, at den er blevet en slags uofficiel guidebog til, hvordan man ikke driver et band.

Vi følger det aldrende, britiske heavy metal-band på deres katastrofale turné i USA, hvor problemerne tæller alt fra uforklarligt eksploderende trommeslagere til at finde scenen.

Den er spækket med improviseret satire, der har givet os udtrykket “going up to eleven” – fordi deres volumen simpelthen ikke kunne stoppe ved ti.

Det er en kultkomedie, du skal have i dit film-CV.

Tak for de mange fantastiske filmoplevelser, Rob Reiner. Vi fra redaktionen sender vores varmeste tanker til hans nærmeste



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: