Den legendariske britiske tegneserieforfatter Alan Moore har længe haft et anstrengt forhold til Hollywood, der i lige så lang tid gerne har villet filmatisere hans tegneserier (“Watchmen”, “League of Extraordinary Gentlemen”, “Constantine”). Moore nægter kategorisk at se de film, der er baseret på hans værker, og at modtage penge fra Hollywood – alle royalties sendes videres til tegnerne på de respektive serier.
Senest er heller ikke “V for Vendetta” gået britens vrede forbi. Til siden CBR fortæller Moore, at han tidligere i år blev ringet op af “Matrix”-skaberen Larry Wachowski, som skal skrive og producere filmversionen af “V for Vendetta”. Moore fortalte venligt Wachowski, at han ikke var interesseret i at have noget med filmen at gøre. Kort efter holdt producer Joel Silver en pressekonference, hvor han sagde, at Moore glædede sig til at arbejde sammen med holdet på filmen.
Moore har dog alligevel læst manuskriptet til filmen og kalder det for tåbeligt med store plot-huller. Royalties til “V for Vendetta” udgjorde $8000, som Moore straks gav videre til tegneren David Lloyd.
#21 Confused101 19 år siden
#22 filmz-kaotmus 19 år siden