Alexa Davalos, som spiller Kyra overfor Vin Diesel i den kommende sci-fi-film “The Chronicles of Riddick”, fortæller til Sci Fi Wire, at hun spiller den voksne udgave af Jack, pigen som forklædte sig som dreng i filmens forgænger, “Pitch Black”.
Davalos fortæller: ”Jeg synes hun er blevet voksen og er begyndt at kæmpe for sig selv og forstå sig selv lidt mere. Jeg synes, at hun har udviklet sig en del, og har dog stadig en masse Jack i sig.”
“The Chronicles of Riddick” foregår 5 år efter begivenhederne i “Pitch Black”, hvor flygtningen Riddick (Diesel) møder Kyra/Jack i Slam, et underjordisk fængsel på planeten Crematoria.
Davalos beretter, at hendes karakter og Riddick bevarer deres bånd fra den første film: ”Der foregår en masse mellem Kyra og Riddick. En masse. Der er helt sikkert et bånd. Der er alle mulige slags ting. Hun ser virkelig op til ham. På mange måder ønsker hun at være ligesom ham.”
“The Chronicles of Riddick” rammer de amerikanske biografer 11. juni.
#1 filmz-duck 20 år siden