Warner Bros. har erhvervet sig filmrettighederne til den populære manga-serie “Death Note” og har hyret Charley og Vlas Parlapanides til at skrive den amerikanske live-action-fortolkning af sagaen om de farlige dødsnotater.
Historien følger en ung studerende, som ved et tilfælde får fat i en overnaturlig notesbog, den såkaldte ‘death note’, der giver ham magten til at dræbe en given person blot ved at skrive vedkommendes navn på en side, mens man retter sine tanker mod personen.
Den 13 bind lange manga-serie, der også er blevet omsat til en anime-serie, er blevet en bestseller i Japan, og filmudgaven vil blive lavet over de tre første bøger, skrevet af Tsugumi Ohba og illustreret af Takeshi Obata.
“Death Note” er allerede blevet lavet som tre japanske spillefilm af filmselskabets japanske filial, Warner Bros. Pictures Japan.
#11 .dot 15 år siden