Tre biografer i Texas genåbnede i sidste weekend – viste PVOD-titler med rabat.
I nogle amerikanske stater er der nu givet tilladelse til, at biograferne igen kan genåbne. Den ret har tre Santikos Entertainment-biografer benyttet i San Antonio.
De største biografkæder i USA som AMC, Cineworld og Regal har i første omgang valgt at udsætte genåbningen til sommer, hvor der igen er premiere på store premierefilm som “Tenet” og “Mulan”.
Men Santikos Entertainment-biograferne vil altså ikke vente til sommer. Derfor tilbyder de publikum at købe billet til titler som “Trolls World Tour”, “Bloodshot” og “The Hunt” til en nedsat pris på cirka 38 kroner.
Disse titler er ikke eksklusive biograftitler, da de alle er frigivet til streaming. Alligevel valgte 3.000 biografgæster at indløse billet til en forestilling i én af de tre biograf i deres genåbnings-weekend, skriver The Hollywood Reporter.
Under coronakrisen har PVOD ellers skabt splid imellem biograferne og særligt Hollywood-giganten Universal Pictures. Således har verdens største biografkæde – AMC – besluttet at boykotte Universal på grund af planer om flere PVOD-premierefilm i fremtiden.
Læs også ‘Danske biografer og Universal Pictures Danmark kommenterer boykot‘.
De danske biografer må genåbne igen den 8. juni.
#1 Wolff 4 år siden
Til 38kr var der dælme mange klassikere jeg ville se i bio