Ana de Armas er en af tidens allerstørste Hollywood-ikoner, Marilyn Monroe, i den første trailer til Andrew Dominiks fortælling om den tragiske superstjerne.
Baseret på Joyce Carol Oates’ bog af samme titel fra 2000 fortæller “Blonde” en fiktionaliseret fortælling om Monroe, der er inspireret af skuespillerens virkelige liv.
Filmen følger Monroe, der efter en traumatisk opvækst bliver verdensberømt for sine præstationer på det store lærred i 50’erne og 60’erne. Hendes mange roller som den blonde sexbombe adskiller sig dog fra hendes virkelige liv, der er fyldt med kærlighedssorger, magtmisbrug og afhængighed.
Kontrast virker til at være nøgleordet i traileren, da vi ikke kun ser kontrasten mellem skuespillerens facade og virkelige jeg, men også ser, at filmen både bliver fortalt i sort-hvid og i farver. Du kan se traileren herunder.
Cubanske de Armas er kendt for sine roller i “Knives Out” og “Blade Runner 2049”. I “Blonde” spiller over for blandt andre Adrien Brody (“The Pianist”), Bobby Cannavalle (“The Irishman”) og Julianne Nicholson (“Mare of Easttown”).
“Blonde” skaber historie, da det er den første eksklusive streaming-film, der har fået den amerikanske rating NC-17, hvilket betyder at den udelukkende er for folk fra 18 år og opefter. Filmen har fået ratingen grundet sine grafiske seksuelle scener.
Spillefilmen er instruktør og forfatter Andrew Dominiks fjerde af slagsen. Han har tidligere stået bag “Chopper”, “The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford” og “Killing Them Softly”.
“Blonde” får premiere på Netflix den 23. september.