Wall Street-analytiker vurderer, at coronakrisen har ændret magtbalancen i filmbranchen – fra biograferne til Hollywood-selskaberne.

Før coronakrisen var det normale udgangspunkt for store premierefilm, at de først fik biografpremiere, hvorefter forbrugerne måtte vente minimum 90 dage på at opleve den samme film derhjemme som VOD.

Men da biograferne blev tvunget til at lukke ned i løbet af marts, da begyndte flere Hollywood-selskaber anført af Universal Pictures at eksperimentere med PVOD – direkte streamingpremiere.

En Wall Street-analytiker vurderer nu, at den eksklusive periode mellem biografpremiere og hjemmebiograf – bedre kendt som biografvinduet – ganske rigtigt vil blive udfordret i den kommende tid:

”Den faste mørkeperiode på 90 dage mellem biografpremiere og hjemmevideo er en ineffektiv periode, som selskaberne ikke længere har råd til,” skriver MoffetNathanson-analytiker Robert Fishman i en rapport.

Netop Universal har efter PVOD-succesen med “Trolls 2” meddelt, at de ønsker at fortsætte med PVOD også efter coronakrisen, hvilket har ført til boykot af selskabets kommende titler fra verdens største biografkæde, AMC. Men det bør selskaberne ikke frygte, hvis bare de står sammen:

”Så længe at flere selskaber skubber på med PVOD eller en anden form for ændring af vinduet, vil magtbalancen skifte endnu mere i deres fordel og reducere den tilsvarende for biograferne, da de næppe vil boykotte kommende premierefilm fra flere selskaber.”

Læs også ‘70 procent foretrækker hjemmebiografen til premierefilm‘.

I første omgang er der dog ingen meldinger om store premieretitler, der efter coronakrisen vil få hurtigere VOD-premiere.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Justin 4 år siden

Lyder dejligt :)
Gravatar

#2 redbeat 4 år siden

det kan da kun komme os forbrugere til gode.. :)
Gravatar

#3 Bjur 4 år siden

Super nyhed.

Skriv ny kommentar: