Den produktive danske manuskriptforfatter og instruktør Anders Thomas Jensen er dette års modtager af Nordisk Film Prisen og de medfølgende 99.000 kr.
Komiteen bag prisen udtaler at Jensen er en ”fuldstændig uundværlig person i det danske filmmiljø” og ”en professionel hovedkraft, der både er en korsridder i kampen mod politisk korrekthed og mod alt det kunstneriske snot og samtidig en suveræn fortæller, der tumler med tilværelsens store spørgsmål.”
Anders Thomas Jensen har på 10 år skrevet 20 manuskripter og stået bag kameraet på de tre spillefilm “Blinkende lygter”, “De grønne slagtere” og “Adams æbler”. Han debuterede med kortfilmen “Ernst og lyset” i 1996 og vandt tre år senere en Oscar for for kortfilmen “Valgaften”.
Tidligere har bl.a. Jørgen Leth, Lars von Trier og Ole Bornedal modtaget prisen.
#11 filmz-Business Monkey 19 år siden
JEG HADER ANDERS THOMAS JENSEN!!!! AAARGH!!!
http://www.zentropa.dk/videohilsen/