Søndag aften afholdte British Academy of Film and Television Arts (BAFTA) deres årlige prisuddeling, hvor medlemmerne af det britiske filmakademi kårer årets bedste film og skuespillerpræstationer.
Kathryn Bigelows “The Hurt Locker” blev den store vinder med i alt seks priser: bedste film, instruktør, originale manuskript, klipning og cinematografi.
James Camerons “Avatar” gik heller ikke tomhændet hjem – den fik priser for bedste visuelle effekter og bedste produktionsdesign.
Skuespillerpriserne fordelte sig til Christoph Waltz og Mo’Nique i birollekategorierne for hhv. “Inglourious Basterds” og “Precious”, mens Colin Firth og Carey Mulligan tog priserne i hovedrollekategorien for hhv. “A Single Man” og “An Education”.
“Fish Tank” vandt prisen for bedste britiske film, “Up in the Air” for bedste tilpassede manuskript, den franske “Profeten” for bedste ikke-engelsksprogede film og “Op” for bedste animerede film.
Duncan Jones vandt debutprisen for science fiction-filmen “Moon”, der i sidste uge havde premiere herhjemme i Cinemateket.
En komplet liste over vinderne kan ses på Baftas officielle hjemmeside bafta.org.
Læs Filmz’ anmeldelse af “The Hurt Locker”.
#1 Lars.dk 14 år siden
Avatar vandt det man regnede med, Den skal heller ikke andet når Oscar skal uddeles.
#2 CKY 14 år siden
#3 MTK 14 år siden
#4 cansi 14 år siden