Andrew Garfields Spider-Man svinger ikke forbi Tom Holland i MCU’s “Spider-Man: No Way Home”.

Marvel-fans har ellers haft meget at se frem til, efter det blev rapporteret, at Tom Hollands MCU-udgave af Spider-Man ville slå sig sammen med de to tidligere versioner spillet af Tobey Maguire og Andrew Garfield.

Desuden har både Jamie Foxx, der spillede Electro i “The Amazing Spider-Man 2”, og Alfred Molina, der spillede Dr. Octopus i “Spider-Man 2”, bekræftet, at de er med i MCU-heltens tredje soloeventyr. Derudover leder “No Way Home” op til Doctor Stranges multiverseventyr “Doctor Strange in the Mutliverse of Madness”, så der er rigtig meget, der har peget på en form for Spider-Verse.

Læs også: “MCU-stjerne vil ikke afvise vildt rygte om ‘Spider-Man 3′”

Garfield har dog nu afvist sin involvering i et interview med podcasten Happy Sad Confused. Han siger: “Jeg kan ikke tale ikke tale på vegne af andet end mig selv. De laver muligvis noget, men jeg er ikke blevet ringet op.”

Da interviewer Josh Horowitz spørger om et endegyldigt ja/nej-svar på, om skuespilleren er en del af filmen, gentager han sig selv og siger: “Jeg blev ikke ringet op. […] Jeg ville have været blevet ringet op nu, det er alt, jeg siger.”

Muligvis afviser Garfield blot for at give os en overraskelse, når hans Spider-Man pludselig svinger ind på biograflærredet under “No Way Home”, men hvis man tager skuespillerens ord for gode varer, ser det sort ud.

Vi kan heldigvis stadigvæk fange Tom Hollands titulære superhelt i “Spider-Man: No Way Home” den 16. december i år.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 The_Corrector 3 år siden

Han blev nok hentet af Agents of Shield, det hurtigere end et telefonopkald ;)
Gravatar

#2 BlackJesus 3 år siden

Jeg har aldrig brudt mig om Andrew Garfields skuespil, så det ville ikke være en skuffelse, selvom jeg synes den rygtede plot lyder som noget af det mest ambitiøse for enkeltsående superheltefilm.

Skriv ny kommentar: