Den animerede serie baseret på det populære spil “Angry Birds”, der har været snak om i et længere stykke tid, står nu til at blive lanceret til efteråret, hvor den tilsyneladende forbigår traditionelle tv-stationer for i stedet at blive distribueret online.
Se også: Manuskriptforfatter fundet til “Rampage”-filmatisering.
Serien kommer til at bestå af 52 ugentlige afsnit, som hver vil vare mellem 2½ – 3 minutter.
“Angry Birds”-udviklerne fra Rovio har dog ikke blot tænkt sig at lave deres egen app og derigennem distribuere serien, men har til mål at få den ud på så mange forskellige måder som muligt – blandt andet gennem Samsungs Smart TV.
Serien vil derudover ikke blot være små gakkede sketches, men derimod gå lidt mere i dybden med karaktererne, udtaler Rovios animationsansvarlige, Nick Dorra.