Another World Entertainment er navnet på et nyt skandinavisk dvd-selskab med danske rødder.

Selskabets målsætning er at udsende et udvalg af ofte “skæve” film på dvd, som vil tage udgangspunkt i komplette og restaurerede master-udgaver. Samtidig vil prisen blive sat, så selskabets produkter appellerer til såvel den brede masse af forbrugere, som den enkelte fan af de forskellige genrer.

Første bølge af film fra Another World Entertainment bliver i den såkaldte “Kannibal-serie”, og indholder Ruggero Deodatos berygtede “Kannibal massakren” (“Cannibal Holocaust”), zombie-filmen “Rædslernes hotel” (“The Beyond”) og thrilleren “Dødens puslespil” (“Puzzle”).

Udover horror- og kannibalfilm, vil Another World Entertainment også satse på at udgive “glemte” skandinaviske film. Alle udgivelser er rettet mod det skandinaviske marked og vil blive tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 cluq 18 år siden

Det lyder som et udmærket tiltag...
Gravatar

#2 Confused101 18 år siden

Kanon. Skæve film er en af de ting jeg har en svaghed for og desuden er ekstra konkurrence aldrig en dårlig ting for forbrugeren.
Gravatar

#3 filmz-Kadann 18 år siden

Lækkert nok, lad os håbe at de gør en god indsats for at udgive filmene i uklippede udgaver med lækkert billed og lyd. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#4 Bohemian 18 år siden

Jeg ejer selv "Cannibal Holocaust" eller "Kannibal Massakren" på dansk, fra deres selskab.

Det er en fed dvd, restaureret og uklippet!

Ret voldsom film i øvrigt.
Free in serenity.
Gravatar

#5 El Duderino 18 år siden

Hvorfor er Cannibal Holocaust så berygtet, er den vildt ulækker eller hvad ?
Gravatar

#6 filmz-Le Samouraï 18 år siden

#3 - Alle film vil være uklippet, ellers vil de slet ikke udgive dem, og så er de oven i købet prissat til meget fornuftige 100kr per styk. Til gengæld er der ikke noget videre ekstramateriale udover nogle trailers og en booklet. I "The Beyond" er den sk,revet af Jesper Moerch, som en del af os måske husker fra det klassiske genrefanzine "Inferno" (1989-1993).

AWE's næste udgivelser bliver en spansk gyser og to Takeshi Miike-film.

Hvis jeg må være så grov at spamme lidt, så har vi i øvrigt en lille konkurrence i det splinternye nummer af Filmmagasinet Mifune, hvor man kan vinde nogle af deres film.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#7 filmz-Kadann 18 år siden

#6 -

Lækkert nok, så er det jo ikke helt umuligt at man kan kaste lidt penge i deres retning. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#8 filmz-Le Samouraï 18 år siden

#5 - Mildt sagt: JA! Der er legemsafskæringer, voldtægter, og så er der nogle dyr, der bliver slagtet virkeligt og spist af de indfødte. De realistiske effekter betød, at der gik rygter om, at filmen var "snuff", altså at Ruggero Deodato havde slået sine skuespillere ihjel og filmet det. Faktisk blev der indledt en politiefterforskning på den baggrund, og sladderen stoppede først, da Deodato mødte op i et italiensk tv-show sammen med alle skuespillerne i live.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#9 thomas040 18 år siden

Der er måske lige lovlig mange "lens flare" effekter på deres logo, på hjemmesiden. Men ellers et godt tiltag:)
Failure is a zero out.
Gravatar

#10 filmz-Faustinon 18 år siden

det lyder rigtig godt, keep up the good work.
i am the videoword made flesh

Skriv ny kommentar: