1. april stod vanen tro i aprilnarrens tegn, hvilket diverse nyhedsmedier ikke var sene til at udnytte. Det gælder også inden for filmens verden, hvor artikler omkring de mest bizarre og urealistiske rygter huserede på nettet. Filmsiden IGN Movies tog dog udarbejdelen af en aprilsnar til et højere niveau.
IGN kunne nemlig fremvise en eksklusiv trailer til den længe efterspurgte filmudgave af Nintendo-spilfranchisen “The Legend of Zelda”, et projekt, som mange fans længe har håbet ville blive en realitet. Det eneste problem er, at en sådan film slet ikke er på vej, og traileren er en udførligt sammensat aprilsnar.
Til den falske trailer, som formentlig er en af de mest engagerede og dyreste aprilsnar-jokes i år, har IGN taget brug af adskillige skuespillere, en instruktør, special effects og en masse andet gejl for at bringe det populære videospil til live.
“The Legend of Zelda” fik sin begyndelse tilbage i 1986 med Shigeru Miyamotos klassiske videospil, der senere affødte en række fortsættelser, en animationsserie og en kortlivet tegneserie. Selvom en rigtig spillefilm længe har været efterspurgt af fans, har intet filmselskab rykket fremad med et sådan projekt.
Den specialudarbejdede trailer til den ikke-eksisterende “Legend of Zelda”-film kan ses på IGN Movies’ hjemmeside.
#11 mar16 16 år siden
#12 mr gaijin 16 år siden
#13 Korben Dallas 16 år siden
#14 icetea 16 år siden
Men ret godt lavet!
#15 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"