Der er kun én ting, jeg ikke forstår i “Aquaman”.

Det er ikke det, at Dolph Lundgren rider i krig imod en talende krabbekriger på ryggen af en søhest, jeg ikke forstår.

Det er heller ikke det, at Dolph Lundgrens hår i rollen som King Nereus vægtløst svæver dernede under vandet i Atlantis.

Jeg tager mig flere gange i at stirre på det svævende vandhår, imens King Nereus og King Orm taler om en endelig krig imod menneskene på land.

Mindre distraheret bliver jeg, når Willem Dafoe taler i rollen som Aquaman-mentoren Vulko. Han har nemlig sat håret stramt i en man bun.

Overordnet bliver jeg dog distraheret af den forvrængede akvarielyd, som bloop-bloop-runger, når de her DC-helte taler sammen under vandet. Det skal vist give fornemmelsen af at være der selv. Det gør det ikke.

“Aquaman” er sidste DC-film med tydeligt aftryk fra Zack Snyder. Det er igen en immigrant-historie som i “Man of Steel”, hvor den fremmede Kal-El kom til Jorden. Eller som i “Wonder Woman”, hvor den udefrakommende Diana Prince ankom til menneskenes verden.

Denne gang er det Arthur Curry, der som halvt (vand)mand ankommer til Atlantis, som til slut er scene for en CGI-krig så lang og kold, at kun Zack Snyder kan nyde den.

Bedre er det på land, hvor instruktør James Wan er i sit rette element.

“Furious Seven”-skaberen kan sin stunt-action. Særligt i en postkortscene fra Sicilien, hvor kongesønnen og prinsessen – Arthur og Mera – flygter fra tagryg til tagryg væk fra Black Mantas røde plasma-laser.

Scenen indikerer et lille skifte væk fra Snyders alvor. I “Aquaman” er der plads til sjov, som når den unge Arthur legende svømmer med delfinerne i en af de obligatoriske trænings-montager.

Den Snyder’ske kropsfiksering lever dog også under vandet.

Aquaman har langt hår og tribal-tattoos som en anden Khal Drogo, der helst svømmer under vandet iført slidte jeans og stort læderbælte. Han er badass, som han selv siger det.

Det understreger en elguitar, når Wan skal understrege, at Aquaman er mindst lige så sej som Batman og de andre fra “Justice League“.

Det andet køn repræsenteres af Amber Heard som Mera med rødt Ariel-hår, vandfast make-up og en udfordrende udklædning, der gør, at Pornhub ikke behøver at finde på noget nyt til “This is not Aquaman”.

Hun kan godt nok skyde med vand, men har først og fremmest funktionen ‘lækker’.

Det forstår jeg godt, når man tænker på Snyders behandling af Diana Prince. Hun var amazon-kriger i “Wonder Woman” – god røv i “Justice League”.

Nej, den eneste ting, jeg ikke forstår i “Aquaman”, det er båden.

Hvorfor flygter Arthur og Mera fra Sicilien i en gammel kutter?

De kan jo nærmest svømme så hurtigt, som The Flash kan løbe. Hvorfor fryse på en båd næsten uden tøj på?

Det forstår jeg ikke.

Måske kender Dolph Lundgren eller den talende krabbe svaret på mit spørgsmål.