Af: chandler75 | Udgivet: 2012-03-26

Marts 2002. Det er kun et halvt år siden, at terrorister angreb World Trade Center og Pentagon i USA. Safri Duo hitter i radioen. Drama-serien “The Shield” har premiere på amerikansk tv. Anders Fogh Rasmussen har blot fire måneder tidligere overtaget statsministerposten fra Poul Nyrup Rasmussen. Og en pressemeddelelse sendes ud med overskriften: “Nyt dansk filmsite dækker det hele”.

Ja, i år er det 10 år siden, at Filmz blev født som et kærlighedsprojekt af en lille flok filmentusiaster, som mente, at Danmark manglede et filmsite, der dækkede det hele.


Allerede i februar 2002 var der blevet skrevet en række nyheder og anmeldelser, så der lå noget indhold klar, når siden blev lanceret. Men den første “rigtige” nyhed efter lanceringen var “Hr. og fru Smith om MIB2 og Matrix”, hvor Will Smith og Jada-Pinkett Smith kort fortalte om hhv. “Men in Black II” og “Matrix”-fortsættelserne.

Andre nyheder samme dag kunne bl.a. fortælle om en ny trailer til den dengang kommende “Star Wars: Episode II – Klonernes angreb”, og at Peter Jackson var i gang med post-produktionen på “Ringenes herre: De to tårne”. I den mere gossip-kulørte ende blev det også oplyst, at Michael Douglas havde fået Kim Catrall til at skrive en autograf i bogen “Satisfaction: The Art of the Female Orgasm”, som Douglas ville forære til sin kone, Catherine Zeta-Jones. Ja, allerede dengang var der lidt for enhver smag på Filmz.


Filmz’ anmelder-veteran Søren Ildved (Benway) stod bag Filmz’ første biografanmeldelse, der var af “Et smukt sind”. Filmen vandt senere Oscar samme år, men Søren nøjedes med at give den 4 stjerner og konstatere, at ”Særlig i den sidste del begynder filmen at halte, og visse scener er deciderede dårlige med replikker, som ikke adskiller sig voldsomt fra dem, man også kan finde i en gennemsnits tv-serie.”

Første dvd-anmeldelse var af “Tron”, mens første dvd-anmeldelse skrevet af Filmz TV’s Johan Albrechtsen – der er eneste tilbageværende dvd-anmelder fra dengang – var af “Star Trek: The Next Generation Sæson 2”. Den dengang blot 17-årige Filmz-anmelder gav udgivelsen 4 stjerner. (Johan stod i øvrigt også bag den første Blu-ray-anmelelse i 2007 – det var af “Sunshine”, som fik 5 stjerner).


Siden da er der blevet skrevet mere end 2500 anmeldelser, over 23.000 nyheder og masser af artikler – mens også populære nye tiltag som Filmz TV har set dagens lys.

I artiklen Historien bag Filmz fra 2004 kan du i øvrigt høre mere om, hvordan det hele startede.

Vær med til at fejre fødselsdagen! Klik på ‘Deltag i debatten’ nedenfor, og fortæl om dine oplevelser med Filmz. Hvad bruger du mest siden til, og hvor længe har du været med?

Gravatar

#1 the_paki_don 12 år siden

Excelsior! Tillykke til alle sammen og ikke kun folkene bag Filmz, for det er godt nok en stor bonus i mange af brugernes liv, at Filmz findes!

Tak for et skide godt stykke arbejde og tak for den forholdsvis sobre debat, vi har på denne side!
Gravatar

#2 Patriarch 12 år siden

Stort tillykke. Elsker sitet og mange af de kloge og sjove brugere der besøger det.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 HonoDelLoce 12 år siden

Congratulations en masse herfra også! :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 The-new-meister 12 år siden

Stort tillykke med de 10 år og lad os håbe at det forsætter længere endnu:)
Gravatar

#5 enfilmnørd 12 år siden

Jamen tillykke
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#6 Zombi 12 år siden

Stort tillykke med de 10. Jeg ser frem til de næste 10, der selvfølgelig bliver ligeså spændende og sjove som de første.
Gravatar

#7 HelmerJ 12 år siden

Tilykke til Filmz, selvom jeg ikke var med de første 2år
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#8 Riqon 12 år siden

10 år?! Wow :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 Babo84 12 år siden

Fedt. Og tillykke til dk's bedste filmside uden konkurrence.
Gravatar

#10 ski 12 år siden

Rigtig hjertelig tillykke.

I mine øjne den perfekte hjemmeside.

Jeg har vel 3-5 hjemmesider jeg kigger på flere gange om dagen. I blandt dem er filmz.dk.

Et must for enhver filmnørd.

Skriv ny kommentar: