Du kender med garanti ordene ”I have a dream…” Det er ord fra en af verdens mest legendariske taler. Manden bag er selvfølgelig Martin Luther King Jr. der holdt talen i Washington i 1963 med et brændende ønske om at opnå borgerrettigheder for sorte mennesker.
Historien er fuld af fantastiske taler, ligesom filmmediet er det. I anledningen af premieren på den biografaktuelle “Selma” om Martin Luther King Jr., så får du her et bud på de fem bedste taler på film:
5. “Et spørgsmål om ære”
Tom Cruise vil bare have sandheden, men ”You can’t handle the truth!” svarer Jack Nicholson hidsigt tilbage i rollen, som oberst Nathan R. Jessup. Herfra indledes en tale fra en mand, som har oplevet krigens rædsler. Jessup ved, at det er grusomt at føre krig, men skyr ingen midler for at beskytte sine landsmænd. For ham er ord som loyalitet, ære og koder ikke noget at spøge med og i krig helliger målet altid midlet.
4. “Network”
”I’m as mad as hell and I’m not going to take this anymore!” råber Peter Finch ud til de amerikanske stuer i rollen som den maniske nyhedsvært Howard Beale. Han har fået nok af det hele, og han er vred. Meget vred endda. Træt af mediernes evige fortællinger om alt det, der er galt i samfundet, og hvordan civilisationen efterhånden lever i frygt. Han opfordrer ikke til protester, han opfordrer ikke til kamp, og han forventer ikke nogen skal løse problemerne. Han vil bare have folk til at stikke hovedet ud af vinduet og råbe, at de er fandens vrede og ikke vil finde sig i det mere. Først derefter, kan de løse problemerne.
3. “Any Given Sunday”
De fleste sportsfilm er garanti for en inspirerende motivationstale. De ord, som spillerne har brug for at høre, inden de går ud på banen og giver alt. Få gør det dog med så stor slagkraft, som Al Pacinos træner Tony D’Amato gør det i “Any Given Sunday”. ”Inch by inch, play by play – till we’re finished,” siger D’Amato. Enten taber de, eller så vinder de, men det er de små skridt, der kommer til at afgøre det. Hurtigt har D’Amato draget paralleller mellem livet og fodboldspillet, om hvordan det er de små detaljer, der afgør det hele. Sjældent har man været mere motiveret til at hoppe ud på banen og kæmpe for that inch.
2. “Braveheart”
Du har måske ikke engang set filmen, men du kan sandsynligvis nikke genkendende til citatet ”They may take our lives, but they will never take our freedom!”. Ligesom på sportsbanen så er det svært at føre et slag på slagmærken uden den rette motivation. Med blå krigsmaling i ansigtet og skotsk accent får Mel Gibson i rollen som krigeren William Wallace gejsten op i sine medmennesker. Bliv, og kæmp med æren i behold, eller flygt, og fortryd det til den dag, du dør. Én ting er sikkert for Wallace – de vil aldrig kunne frarøve ham hans ”Freeeeeeeeeeedom!”
1. “Diktatoren”
Charlie Chaplins tale i slutningen af “Diktatoren” fra 1940 står i dag, som den måske mest tidløse og legendariske tale nogensinde på film. ”I don’t want to rule or conquer anyone,” siger den jødiske barber klædt ud som Adenoid Hynkel (læs: Adolf Hitler). Charlie Chaplins budskab er så simpelt, som det overhovedet kan blive. Ikke mere krig, ikke mere had og ikke mere diktatur. Kærlighed til hinanden og frihed skal være målet, som kun kan opnås ved hjælp af hinanden. Chaplin håber og tror på, at der er en lysere fremtid i vente, en fremtid, der tilhører alle – ”Then in the name of democracy, let us use that power. Let us all unite. Let us fight for a new world, a decent world!” råber han. Ikke et øje er tørt.
#1 X&O 9 år siden
Åbningsscenen i Patton og Alec Baldwins brændtale i Glengarry Glen Ross.
#2 Wolff 9 år siden
Den falder sgu egentlig nok udenfor kategorien, da den ikke var med i selve filmen, men Peter Weylands (Guy Pearce) TED tale fra Prometheus er så genial og overbevisende eksikveret at den stadig giver mig kuldegys :)
#3 Den fede 9 år siden
Det er det da heller ikke. Der står bare 'taler'.
To fremragende bud.
Jeg synes også, Michael Douglas "greed is good"-tale i Wall Street bør nævnes. Den skiderik fik mig sgu på krogen.
#4 MadMartigan 9 år siden
#5 Star Trek fever 9 år siden
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#6 aeries 9 år siden
#7 dslacker 9 år siden
Al Pacino's tale til sin chef i The Insider
Matt Damons svar på hvorfor han ikke vil arbejde i NSA i Good Will Hunting
Edward R Murrow's tale fra Goodnight and Good Luck
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#8 Wolff 9 år siden
Ahmen altså.. Tror mine øjne, og min stakkels hjerne har lidt under et for stort pres ;)
Du har selvfølgelig fuldstændig ret. :)
Så holder jeg fast i min Wayland tale, også selvom den ikke er med i filmen.
#5 Haha! Den er lige så kitchet, og kvalmende patriotisk som brandtalen i Pacific Rim (Kan ikke lige huske hvad karakteren hedder). Så ringe, at den er genial :P
#9 moulder666 9 år siden
Og i stil med denne - mere eller mindre hver eneste tale, som Jordan Belfort (Leo) holder til sit firma i Wolf of Wall Street. Der var nogle sublime momenter imellem!
#10 Pistolprinsen 9 år siden
Og. hvis TV-serier må komme med, så er jeg stadig imponeret over Tyrion Lannister i 'Game of Thrones':
"I did not do it. I didn't kill Joffrey, but I wish that I had. Watching your vicious bastard die gave me more relief than a thousand lying whores. I wish I was the monster you think I am. I wish I had enough poison for the whole pack of you. I would gladly give my life to watch you all swallow it."