Hawkeye er endnu ikke blevet spottet i den officielle markedsføring til “Avengers: Infinity War” – forklaring følger.
Han er væk. Hawkeye er ikke med på officielle plakater ellers trailers til “Avengers: Infinity War”.
Det er nu også blevet afsløret, at Jeremy Renners bue-skydende avenger slet ikke medvirker i de første 30 minutter af den tredje “Avengers”-film.
Hvor er han? Bare rolig, det bliver forklaret i filmen:
”Alt bliver forklaret, når folk ser filmen… Det hele er bundet sammen i historien,” siger “Infinity War”-instruktør Anthony Russo ifølge Gamesradar.
Der findes to hovedteorier om den manglende Hawkeye.
Enten dropper han tilværelsen som kæmpende Marvel-helt og tager hjem til familien.
Eller så påtager han sig en ny identitet som den ensomme kriger, Ronin.
“Avengers: Infinity War” får dansk premiere d. 25. april.