Christina Rosendahl deler nu første fulde klip fra Biografklub Danmark-filmen “Vores mand i Amerika”.
Den skulle have haft premiere i juni, men coronakrisen har fjernet den fra premiereplanen. Nu er der igne liv fra 2. verdenskrigsfilmen “Vores mand i Amerika”.
Klippet frigives på 75-års-dagen for Danmarks befrielse fra nazisternes besættelse, der netop er emnet i Christina Rosendahls film.
Her spiller Ulrich Thomsen den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, der nægtede at adlyde ordre fra det besatte Danmark under krigen. Den meddelelse giver han i dette første klip.
At SF Studios nu frigiver klippet og dermed genstarter filmens kampagne, kan tyde på, at man pønser på en biografpremiere kort tid efter genåbningen af biograferne.
Læs også ‘Biografklub Danmark melder ud om 4 coronaklemte film til halv pris‘.
Som en del af årets Biografklub Danmark-program kan “Vores mand i Amerika” opleves til halv pris – og biografklubben har tidligere garanteret, at alle sæsonens rabatfilm får biografpremiere.