Marvel Studios gør alt for at holde “Avengers 3” hemmelig – selv ikke skuespillerne må se den før tid!

Udvalgte dele af pressen har fået lov til at se de første 30 minutter af “Avengers: Infinity War”. Og det er det.

End ikke Marvel-skuespillerne har fået lov til at se hele filmen endnu. Det afslører Benedict Cumberbatch, som netop har fået lov til også at se de første 30 minutter.

Resten af filmen må vente til verdens-premieren – altså kun få dage inden alverdens fans.

Marvel Studios har været særligt varsomme med at vise eller fortælle noget om “Infinity War” af frygt for spoilers.

“Avengers: Infinity War” får dansk premiere d. 25. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: