Produceren Avi Arad har i forbindelse med optagelserne af “Fantastic Four” givet en opdatering på nogle af de kommende Marvel-filmatiseringer.

Instruktøren Sam Raimi kunne for noget tid siden fortælle, at “Spider-Man”-serien ville slutte med den tredje film, men det kan Arad nu afkræfte. Han fortæller, at Raimi havde miskommunikeret budskabet, da man ikke har lyst til at se en så succesfuld filmserie slutte så tidligt. Arad ser flere film efter “Spider-Man 3”, men tager blot én film af gangen.

Desuden kan Arad bekræfte, at Joss Whedon er i betragtning hos 20th Century Fox som instruktør på “X-Men 3”. Endvidere kunne han berette hvorfor Bryan Singer valgte at forlade “X-Men”-serien til fordel for den kommende “Superman”-produktion. Grunden var – ifølge Arad – at Singer fik tilbudt flere penge for “Superman” og at det ikke skyldtes uenigheder.

Arad giver også en opdatering på Marvel-filmatiseringen “Ghost Rider” og kan fortælle, at skuespilleren Jon Voigt ikke længere er tilknyttet som skuespiller på produktionen, men i stedet har fået sig en position som producer på projektet.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Martindan 20 år siden

glæder mig til Ghost Rider.. tror den bliver - ligesom Hellboy - sådan en had eller elsk den film.. tror nu jeg vil elske den da jeg også holder af tegneserien.....
for cryin' out loud......
Gravatar

#2 PredatorX 20 år siden

De bruger heldigvis også John Williams superman tema i den nye...
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#3 Pissed_Squirrel 20 år siden

Hvor meget tjener en instruktør normalt pr. film?

Jeg syntes ikke Brian Singer skulle have skiftet bare fordi den ene tilbyder flere penge end den anden. Sådan noget #¤£%!
Gravatar

#4 PredatorX 20 år siden

#3

Det er vist MEGET forskelligt, hvad de tjener. Om de er medforfattere eller ej osv... Jeg mener at have læst at en instruktør typisk tjener mellem 5-10 millioner $ som standard på en større film (Hollywood). Så kommer evt forfatter og producer lønninger oveni.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#5 filt 20 år siden

#2, er det sandt?! Håber virkelig det er! :)
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#6 Michael Andersen 20 år siden

#5 Ja, den skulle være god nok. Læs her.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#7 filt 20 år siden

*Savle* :)
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#8 filmz-rupert giles 20 år siden

#3

Jeg tror ikke at penge er hele forklaringen på Singers beslutning. Han sagde hele tiden under produktionen af X-Men, at det var den gamle Superman film, han brugte som inspirationskilde. Han har helt åbentlyst elsket den film i mange år, så mon ikke det også kan have noget at gøre med beslutningen? Jeg har læst et eller andet sted (jeg kan desværre ikke angive en kilde, men det er kun et par dage siden...) at han har haft en ide til en Superman film i mange år. Så der er altså ikke tale om en hurtig beslutning, men nok nærmere om noget, han længe har haft lyst til at lave.

Hvad angår Ghost Rider så er den fra instruktøren af Daredevil, så jeg arkiverer den under F for "forget about it..."
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#9 PredatorX 20 år siden

#8

Man kan læse lidt af det på aintitcool.com.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#10 Herrguth 20 år siden

Jeg krydser fingre for at det bliver Joss Whedon!!! Håber, håber, håber...

Skriv ny kommentar: