De danske biografer kan snart supplere med bankospil om formiddagen.
Der bliver solgt flest biografbilletter i aftentimerne i de danske biografer. Så hvad med formiddagstimerne?
Før frokost er der tilsyneladende ikke et publikum til film, men måske til et klassisk spil banko.
Det håber virksomhederne bag konceptet BIO BANKO, der fra marts tilbyder banko på mobilen i biografens rammer.
Konceptet består af seks spil banko med præmier samt fire underholdnings-indslag og en indlagt pause. Det tager to timer og koster det samme som en almindelig biografbillet.
Under påskud af at være klimavenlig foregår BIO BANKO ikke på fysiske spilleplader, men derimod på mobil eller tablets.
Publikum køber på forhånd billetter via biografens hjemmeside. Herfra får man via en QR-kode overført det antal spilleplader, som man har betalt for. På lærredet viser de digitalt udvalgte numre sig.
Læs også ‘Danske Biografer udpeger ny direktør‘.
Premieren på BIO BANKO bliver i Gentofte Bio den 22. februar.
#1 JimmyLarsenDamsgaard 4 år siden
Jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er nogen der vil finde det interessant. Jeg ville ikke investere mange bananer i det. Håber der kommer en opfølgning på hvordan det går.