Hvis man har set den gamle Batman-serie fra 60’erne med Adam West som den kappeklædte hævner og Burt Ward som hans trofaste partner Robin, vil man nikke genkendende til udtryk som KAPOW! WHACK! og SMACK!
Nu bliver der lejlighed til på ny at stifte bekendtskab med de slående fraser, når West og Ward for første gang siden Batman-serien stoppede mødes igen på tv. Det sker i tv-filmen “Return to the Batcave: The Misadventures of Adam and Burt” som vises på den amerikanske station CBS senere på ugen.
I filmen, som også har veteraner fra serien som Frank Gorshin (Riddler) og Julie Newmar (Catwoman) på rollelisten, må 74-årige West og 57-årige Ward gennemleve deres fortid fra serien for at finde spor til hvad der er blevet af den forsvundne Batmobil.
West siger om filmen: “Den er dramatiseret til en vis grad, men det meste af det skete i virkeligheden. Al god komedie er baseret på sandhed.”
Klik på overskriften for at læse mere, bl.a. om de homoseksuelle referencer i serien og hvad Ward og West har lavet siden “Batman” stoppede.
#1 filmz-The Lone Ranger 21 år siden
i 60'erne var det kitsch, på den fede måde ...
Idag er det ikke engang kitsch - det er bare dårligt !
(men alligevel ville jeg da kaste mig i sofaen foran
kukkassen, hvis en dag DR2 viste filmen en sen nattetime ...)
#2 Michael Andersen 21 år siden