Som vi rapporterede i går her på Filmz, har BBC netop udsendt en splinterny trailer til den længe ventede 3. sæson af tv-serien “Sherlock”. Den korte trailer gjorde os dog ikke meget klogere på plottet i de kommende afsnit, men nu har BBC One lagt en kort synopsis op på tv-stationens Facebook-side.
Se også: Ny trailer til 3. sæson af “Sherlock”.
BBC fortæller (og der skal selvfølgelig advares mod spoilers), at sæson 3 begynder to år efter sæson 2. John Watson (Martin Freeman) er kommet videre med sit liv, siden hans gode ven, Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch), tilsyneladende tog livet af sig selv. Watson øjner nye muligheder, romantik og en tryg fremtid. Men da London bliver truet med et enormt terroristangreb, genopstår Sherlock Holmes pludseligt på en teatralsk facon, der kommer meget naturligt til ham. Det er lige dét, som hans bedste ven, Watson, havde håbet ville ske. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig…
Facebook-siden slår i øvrigt fast, at det første nye afsnit – “The Empty Hearse” – varer 90 minutter og bliver transmitteret på engelsk tv allerede op til jul i år. Vi har tidligere rapporteret, at afsnittet får amerikansk tv-premiere den 19. januar. DR3 viser sæson 3 engang i januar 2014.
#1 Lard Hanson 11 år siden
#2 Morpheus 11 år siden
Som Lares skriver, det bliver en god jul!
#3 Ericmase 11 år siden
De fleste af jer ved det nok i forvejen, men vi får bestemt fat i sæson 3 i Januar på DR3:
http://www.dr.dk/TV/kanal/DR3/Programmer/Sherlock/...
:)
Ellers glæder jeg mig meget!
#4 The Insider 11 år siden
#5 BabyJaneFirefly 11 år siden
Allerede? :o hvor er det smukt! Glæder mig som et lille barn.
#6 Carmul 11 år siden
#7 MOVIE1000 11 år siden
Kan man stole på den nyhed, den stammer helt fra maj og blev opdateret i oktober?
#8 Highland Park 11 år siden
Naturligvis kan man det. Her er en lignende nyhed vedr. fjerde sæson af "The Walking Dead":
http://www.dr.dk/TV/kanal/DR3/Programmer/The_Walki...
#9 Kyllingebenet 11 år siden