Forleden kom det frem, at Marvels annoncerede superhelte-film “The Avengers”, hvor flere af deres franchises ville støde sammen, var blevet skubbet et år tilbage.
Nu er det så kommet frem, hvorfor den blev skubbet tilbage. Det skulle angiveligt være fordi, at instruktøren på “Iron Man” og den kommende “Iron Man 2”, Jon Favreau, har udvist interesse for også at instruere “The Avengers”, men for at det kunne blive en mulighed, skulle filmen skubbes et år tilbage, da han indtil da vil have travlt med “Iron Man 2”.
Hele grunden til at Favreau overhovedet har kastet sig over efterfølgeren til sidste års hit skulle angiveligt være fordi, han gerne vil sørge for, at historien om Tony Stark bliver styret i den retning, han vil have, sådan at det vil passe ind i hans vision for en “The Avengers”-film.
Om Favreau ender som instruktør på filmen er endnu uvist, men Marvel skulle selv være meget interesserede i at få Favreau om bord.
#1 Hive 15 år siden
#2 Kviesgaard 15 år siden