For to måneder siden kunne Filmz fortælle, at Chris Pine var førstevalget til rollen som førsteelsker til titelrollen i “Wonder Woman”. Forhandlingerne er nu afsluttet – Chris Pine er med om bord på Patty Jenkins’ film for DC Comics.
Se også: Uenighed om tiger får instruktør til at forlade “Wonder Woman”
Længe gik rygtet ellers, at det skulle være Scott Eastwood (“Fury”), der skulle spille romancen, med navnet Steve Trevor, til titelrollen, Wonder Woman, der spilles af Gal Gadot. Men ifølge The Wrap er det altså blevet Chris Pine, der skal spille Trevor.
Det er angiveligt Scott Eastwood, der selv har sagt nej til rollen til fordel for en garanteret rolle i Warner Bros. kommende “Suicide Squad”. Samtidig gik der rygter om, at Pine var mere interesseret i reboot-filmen – også DC – “Green Lantern Corps”. De spekulationer er nu lukket.
“Wonder Woman” får premiere d. 29. juni 2017.
#1 Geekalot 9 år siden
#2 Den fede 9 år siden
Helt enig. Jeg synes Pine er skidedygtig, så han skal være hjertens velkommen, men ville også langt hellere se ham give den gas som Green Lantern. Hvem kunne I godt se i den rolle? Altså udover det åbenlyse valg, Danny Trejo.