For en lille måned siden kunne Filmz fortælle, at Benicio Del Toro var blevet tilbudt rollen som skurk i “Star Wars: Episode VIII”. Nu fortæller Del Toro selv, at aftalen næsten er på plads.
Se også: ”Looper”-instruktør skal lave “Star Wars: Episode VIII”
Den karismatiske skuespiller er dog alligevel varsom med ikke at komme til at sige for meget:
”Jeg kan ikke sige så meget om det, men jeg tror, det kommer til at ske. Det ser ud til, at det går i orden, så jeg er meget spændt. Mere kan jeg ikke fortælle. De har sagt, at de hugger min finger af, hvis jeg taler om det,” siger Benicio Del Toro til Entertainment Tonight.
Oscar Isaac, der også medvirker i december måneds syvende episode – “Star Wars: The Force Awakens” – som Poe Dameron, er bekræftet til at gentage rollen i “Star Wars: Episode VIII”, hvor han altså ganske sandsynligt får lov at spille over for Benicio Del Toro.
“Star Wars: Episode VIII” får premiere i d. 26. maj i 2017.