”… da jeg så Stanley Kubricks ‘Ondskabens hotel’ på et tidligt tidspunkt, hvor jeg næppe var klar til den, gjorde den et kolossalt og skrækindjagende indtryk, som faktisk har varet ved lige side.”
I denne udgave af Benways Blog ser Filmz’ anmelder Søren Ildved på de film, som han er blevet mest skræmt af igennem tiden, og som han fortsat ser med hjertet langt oppe i halsen.
Læs bl.a. om film som “Ondskabens hotel”, “Antichrist” og “The Texas Chain Saw Massacre” i artiklen Benways Blog: Verdens mest skræmmende film.
#71 RasmusFL 13 år siden
#72 filmz-ab 13 år siden
Den lyder godt nok helt grotesk.. De serbere er jo syge -) Det er ihvertfald sådanne film der er decideret skræmmende, og efterlader ar.. Det er så ikke sikkert, at den er god, for ofte er den slags film en kende for prætentiøse.
"Måske er det en allegori over, hvad krigen mod Bosnien betød for generationer af mennesker. Måske er det et koldt, hårdt blik ind i en følelsesløs verden, hvor videospil-etik har gjort tiårige børn til voldtægtsmænd og mordere"
Det kan da være noget om.
#73 filmz-ab 13 år siden
http://www.nichefilm.dk/2010/grotesque-2009-dvd-fi...
#74 Lord Beef Jerky 13 år siden
#75 coolflash 13 år siden
Jeg vil igen understrege, at jeg ikke har lyst til at se lige denne film. Den vil overskride mine grænser. Og jeg vil kaste op. Formoder jeg i hvert fald. For, jeg har jo ikke set den, hvilket i sig selv betyder at jeg ikke kan dømme den. Det kan ingen af os rigtigt, før vi har set den...
#70 - Lidt flueknepperi: Nu hedder tråden ikke "verdens mest uhyggelige film", men "verdens mest skræmmende film" - hvilket i min bog er et anderledes ladet ord. Så jeg har sikkert tænkt denne tråd anderledes end dig, er bare hvad jeg vil sige :-)
#76 filmz-ab 13 år siden
Nu er der jo sikkert mange horrorfans derude, der elsker den slags splatter og brutalitet på film, og jeg tror da de også får sig et grin i ny og næ. Det er trods alt film :-) Problemet for mig med disse film er ofte, at de virker prætentiøse. Der gemmer sig for lidt bagved, at jeg indimellem netop kan sidde og grine, fordi det enten virker påtaget eller ufrivillig komisk. Bare se på Hostel filmene, eller Saw filmene. A Serbien Film lyder måske lidt mere grotesk i dens udforskning og den har sikkert et par hentydninger til krigen og de rædsler der foregik..
#77 duuk74 13 år siden
Det har du self ret i. Jeg læste bare Benways oplæg på en lidt anden måde.
Torture porn rører nu stadig ikke noget i mig, der vil gøre at jeg vil betegne dem som skræmmende.
#78 Thomsen 13 år siden
Der er dog et punkt i artiklen, jeg gerne vil modsætte mig. Jeg mener ikke, at der er noget mystisk i, at folk frivilligt udsætter sig for det, man traditionelt opfatter som negative følelser (dvs. skræk, angst, ubehag, væmmelse, sorg osv. osv.), gennem fiktion. Der er i hvert fald ikke behov for at tilskrive det nogen som helst mystisk "masochistisk impuls".
Dén idé, altså at det skulle skyldes masochisme, at vi udsætter os selv for ubehag ved at se skrækfilm, er ofte blevet fremført af de psykoanalytisk funderede filmteoretikere. I mine øjne reducerer det dog filmseeren unødvendigt til en perverteret størrelse, der er fuldstændigt underlagt sine fortrængte kønsdrifter. Unødvendigt, fordi vi i dag ved, at filmtilskuere henter mange forskellige ting fra skrækfilmen, baseret på faktorer som alder, køn og personlige kompetencer. Men også fordi hjerneforskningen har vist, at det, vi som udgangspunkt har betragtet som en negativ følelse, dvs. at blive bange, faktisk udløser en positiv oplevelse. En sidegevinst af forskrækkelsen er nemlig udløsningen af det såkaldte "adrenalin-rush", der rent biologisk skyldes, at vores krop gøres parat til at kæmpe med eller flygte fra det, vi bliver bange for. Men under en film, hvor oplevelsen ikke skal omsættes til motorisk handling (dvs. flygte/ kæmpe), så giver adrenalinen os i stedet et "kick", en opløftende fornemmelse af at have klaret det, når det farlige er væk igen.
En anden positiv oplevelse ved horror har med det, man kalder for "coping potential" at gøre. En del af vores hjernemæssige aktivitet går konstant til at forudsige mulige konsekvenser af handlinger, og en korrekt forudsigelse belønnes af hjernen. Det skyldes bl.a., at vi er hard-wired til konstant at lære af begivenheder, så vi kan håndtere lignende situationer bedre i fremtiden. Hjernen belønner os med andre ord for at udvide vores "coping potential" i forhold til situationer, der måske ikke er særligt relevante for vores dagligdag (zombie-angreb, monstre, spøgelser m.v.), men ikke desto mindre tjener som erfaring. Som udgangspunkt er hjernen nemlig fuldstændigt ligeglad, om det er, hvordan man helskindet slipper gennem en bilulykke, eller hvordan overlever angrebet af en varulv, den lærer. Det bliver altsammen behandlet ens, og fungerer altsammen som erfarings- og sammenligningsgrundlag.
#79 jessup 13 år siden
#80 Thomsen 13 år siden
#62-63 - Filmen er jo, som den er - hverken mere eller mindre. Det, der gør forskellen i vores opfattelse af den, er, hvad vi selv bringer med til mødet med den. Det handler ganske enkelt om vores personlige kompetencer som tilskuere.
Det har ikke noget med intelligens at gøre, men mere om hvilke film vi er vante til at se, hvad vi ved om teknikken, perioden osv. osv.