Tilbage i 2004 lavede filminstruktøren Bille August og hans producent Lars Kolvig en aftale med HC Andersenfonden. Aftalen forpligtede Bille August til at udvikle et manuskript til en storfilm om den danske eventyrdigter H.C. Andersen. Som modydelse for manuskriptet ville fonden betale 4 mio. kr. over en periode.

Da August nåede op på at have brugt 3,3 mio., uden hverken at have et manuskript på trapperne eller afleveret regnskab for hvad de var brugt til, smækkede fonden kassen i.

Det har endnu ikke været muligt for fonden at få August og hans producent til at fremlægge et eneste bilag for hvad, skattekronerne er gået til, hvilket de ellers var kontraktligt forpligtet til.

Fonden har nu givet August en sidste chance for at aflevere regnskab, inden det må formodes, at sagen ryger i retten. Bille August afviser dette med at det ikke er hans ansvar at ”aflevere regnskab, da han alene står for den kunstneriske linie,” og dermed sender ansvaret videre til producenten Lars Kolvig.

Fondens formand, Poul Bache, fortæller, at han har bedt Lars Kolvig om et regnskab. Kolvig kan dog ikke rigtig kunne huske, hvordan pengene er brugt. Han har senere udtalt til Ekstra Bladet, at han lige skal have fundet bilagene i kælderen.

[Update]:
Lars Kolvig fortæller nu til Ekstra Bladet, at der vil blive afleveret et regnskab til fonden i løbet af få dage. Kolvig udtaler: ”Vi har ikke haft grund til at aflevere regnskab. Ifølge aftalen med fonden skal regnskabet afleveres senest tre måneder efter projektet er afsluttet. Men projektet kører stadig, og der er stadig penge tilbage på kontoen.”



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#31 filmz-Bruce 17 år siden

#30 Kort og koncist. Lige til WikiPedia :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#32 gi-jones 17 år siden

Jeg ser heller ikke lige hvad det her har med copyright at gøre.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#33 Confused101 17 år siden

Tja' 3,3 mio kr. og ikke i stand til at kunne vise de har lavet noget. Hmmmmm...jeg tror jeg har en gammel stil om H.C. Andersen fra mine folkeskoledage. Gad vide om jeg kan sælge den til dem? Evt. bare for et par 100.000 kr.
Gravatar

#34 evermind 17 år siden

Bille August - filmindustriens Peter Brixtofte?
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#35 filmz-Crystalstar1200 17 år siden

IMO var H.C. Andersen året noget af det støste flop man skal lede længe efter. Alt for mange af de store fik penge uden rigtig at få noget for dem, mens små og eksperimenterende fik nul og nix ... så hva' fa'en 3.3 fra eller til ;)

Alt for mange kultur kroner havner i megaprojekter som kun de færreste af os enten kommer til at se eller bruges til at profilere Danmark for noget som vi slet ikke er.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#36 mandalorian 17 år siden

Det har jeg kun en ting at sige til.... SPADE MAND!!!
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#37 Kiksmann 17 år siden

#34 Jeg er sikker på de er kammerater, og har vel fået en af Peters favoritter mens de fløj, også passer det jo med der ikke er flere penge tilbage :)
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann

Skriv ny kommentar: