Rune Schjøtt, der sammen med Dagur Kári vandt Robert for manuskriptet til Dagur Káris “Voksne mennesker”, spillefilmdebuterer med det sort humoristisk filmdrama “Skyskraber”, som det nu er muligt at se de første billeder fra.
Se billederne i galleriet her.
I filmen lever 17-årige Jon i et lille klaustrofobisk samfund, der engang så sit snit til at vokse sig større med butikscenter, højhuse og lyskryds. Da Jon var 9 år, satte en absurd trafikulykke en stopper for byens ambitioner, og Jon fik skylden til trods for sit helt igennem uskyldige væsen.
Jons far har siden gjort det til sin mission i livet at holde knægten fra at lave flere ulykker og undertrykker ham i en grad, der forhindrer ham i at blive voksen. Men noget spirer i Jon, og byens smukke, blinde pige, Edith, vækker forbudte følelser.
På rollelisten finder man Lukas Schwarz Thorsteinsson, Marta Holm, Lucas Schultz, Morten Suurballe, Lars Brygmann og Rikke Louise Andersson.
“Skyskraber” vil kunne ses i biograferne senere i år.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Voksne mennesker”.
#1 Nicki52 13 år siden
#2 Anders Baad Mai 13 år siden
#3 Business Monkey 13 år siden
Ja, Rune Schjøtt og Jonas Bjerre er yderst tætte venner. De gange jeg har mødt ham i byen, har Jonas altid været med.
Jeg er dog utroligt glad for at Rune Schjøtt har sat sig som mål at skabe innovative og originale danske ungdomsfilm.
#4 Bummerten 13 år siden
#5 X&O 13 år siden
#6 Nicki52 13 år siden