SF Film har offentliggjort en lang række billeder fra Ole Bornedals (“Nattevagten”) nye film “Fri os fra det onde”. Alle billederne kan ses i filmens galleri.

I “Fri os fra det onde” vender det lykkelige ægtepar Johannes (Lasse Rimmer) og Pernille (Lene Nystrøm Rasted) tilbage til Johannes’ fødeby i den jyske provins. De får hjælp til at istandsætte det nyindkøbte hus af den tidligere torturfange Alain fra Balkan, som netop er ved at få troen på livet tilbage.

Johannes’ bror Lars (Jens Andersen) har boet i landsbyen altid og arbejder nu som langtidschauffør, når han ikke lige drikker sig fuld på den lokale bodega. Han har netop gjort sin kæreste (Pernille Valentin) gravid, og det får ham til at indse, at han vil leve et andet og bedre liv. Men skæbnen har andre planer, og en dag kommer han til at køre en ældre kvinde ned. Det lykkes ham at få plantet falske beviser, der placerer skylden hos Alain, og så ruller lavinen, der forvandler den fredelige provinsidyl til en regulær krigszone.

“Fri os fra det onde” får premiere senere på året.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Skeloboy 15 år siden

Lige indtil: "Men skæbnen har andre planer..." lød det som en rigtig fed film...
Gravatar

#2 loki 15 år siden

Jeg kunne aldrig finde på at se sådan en film. Den lyder simpelhen alt for.... meh. Og så er den vel antageligvis på dansk.
www.peakoil.dk
Gravatar

#3 Highland Park 15 år siden

#1: Tænk, jeg synes allerede, at filmen knækkede ved "Lasse Rimmer". ;)
Spøg til side: det kan sikkert blive en ganske seværdig film. Titlen er hvert fald klassisk Bornedal. :)

#2: Ah ja, det er også sandt: gode film lader sig ikke foregå på dansk. Hvordan kunne jeg dog glemme det? :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 natterjack 15 år siden

Altid noget at Lene Nystrøm løber rundt i en nedringet sommerkjole.
Gravatar

#5 filmz-FANBOY 15 år siden

Jeg glæder mig nu personligt til at se denne film. Har set et preview og det så meget spændende, dejligt grotekst og Ole Bornedal'sk ud!
Af det jeg så var jeg især imponeret over Lasse og Lenes performance. Men med Ole Bornedal som instruktør ved man også at han som regel hiver sine spillere langt ud på kanten hvor det gør rigtig ondt, og det ses!
Så jeg kan kun sige, se frem til den. Den skal nok blive underholdende og medrivende :)
Gravatar

#6 Highland Park 15 år siden

#4: Den skal nok blive flået på strategisk velovervejede steder. :P

#5: Det er bestemt ikke umuligt, at han kan få gode præstationer ud af Rimmer og Nystrøm, det har du ret i.
Jeg forholder mig blot en anelse skeptisk, hvad det angår. ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 wimmie 15 år siden

"Polle fra Snave" er med i den... :-O
Ved ikke helt...det lyder egl. ok men jeg forholder mig skeptisk lidt endnu...






Polle fra Snave....tsk tsk tsk....




"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#8 Collateral 15 år siden

#7: En dårlig rolle skal vel ikke ødelægge en hel karriere?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone

Skriv ny kommentar: