De første par billeder fra den kommende animerede film “Olsen Banden – på de bonede gulve”, der har premiere til næste år, er nu blevet tilføjet filmens galleri.
Filmen instrueres af Jørgen Lerdan, som tidligere har stået bag bl.a. “Jungledyret Hugo 2 – den store filmhelt”.
I “Olsen Banden – på de bonede gulve” er Olsen Banden samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum – det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme.
Men Statsministerens spindoktor, den gamle fjende Hallandsen, har taget røven på Egon. Pennen skal i virkeligheden indgå i en lyssky handel med Kina. Der er intet mindre end den danske nationalfølelse, Egons ære og 30 millioner på spil. Egon lægger en plan – han skal bare bruge en boremaskine, en karton honning-sveskejuice og en bunke døde rotter.
“Olsen Banden – på de bonede gulve” produceres af holdet bag “Terkel i knibe” og får leveret stemmer af bl.a. Martin Buch, Nicolaj Kopernikus, Mick Øgendahl og Esben Pretzmann.
Filmen kan ses i biograferne 15. oktober 2010.
#1 Riqon 15 år siden
http://www.levanger.kommune.no/festiviteten/images...
Olsen-Banden er slet ikke, hvad de var engang.
Ser dog ud til at denne animationsfilm er mere tro mod rødderne...
#2 MOVIE1000 15 år siden
#3 bjerh 15 år siden
Jeg havde håbet på at den var baseret på en gammel optagelse fra de oprindelige skuespillere. Men det opgav jeg hurtigt da jeg så "Statsministeriets spindoktor".. :P
Glæder mig dog til filmen alligevel. :)
#4 nielsen84 15 år siden