Terkel i Knibe
Udgivet 30. mar 2004 | Af: filmz-Elle | Set i biografen
Inden længe er Terkel da også i lidt af en knibe, da hans onkel, den famøse Stewart Stardust, gennembanker Sten og Saki, to rødder fra klassen der generer Terkel. Det er starten på en ond cirkel for ham og for at slippe for at blive tyranniseret yderligere søger han hjælp hos den dyreelskende og tilsyneladende fredelige lærer, såvel som hos forældrene og onkelen. Men med lige dårlige resultater til følge. Trængt op i en krog vælger han til sidst desperat at gå efter den endnu svagere i klassen, nemlig Fede Dorit, der kvitterer for drillerierne med at springe ud af vinduet og dø. Så galt går det vitterligt i filmen og som en del af den tykke ironi og sarkastiske parodiering af voksenverdenen, er gårdvagtens eneste kommentar til dødsfaldet; ”Det var da godt ingen fik den fede ko i hovedet”.
Men det er nu stadig karaktererne og den talte dialog som er det bedste ved “Terkel i knibe”. Der er nogen meget grinagtige arketyper, der med “Andens” stemmelægning bliver om muligt endnu morsommere. Hvem husker fx ikke den evige duks i klassen, der har fingeren kronisk i vejret? Eller den overpædagogiske lærer, der elsker naturen og hylder Rudolf Steiner princippet? Eller den fulde og pinlige onkel, der holder lange taler til bryllupper? “Anden” demonstrerer unægtelig med denne maratonpræstation at hans komiske talent er et af de største i Danmark.
“Terkel i knibe” er således en lille autonom perle med masser af spræl og galgenhumor. Den skal ikke ses for den store visuelle oplevelse, men langt hellere for den rebelske politiske ukorrekthed og strittende dialog, der ikke alene er overordentlig sjov, men også giver et fint billede af hvad der sker i børns verden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet