HorrorMovies.ca kan fremvise en stor bunke billeder fra den kommende vampyrgyser “30 Days of Night”, der er produceret af Ghost House Pictures, som drives af Sam Raimi.
“30 Days of Night” udspiller sig i en lille by i Alaska, der bliver hjemsøgt af vampyrer, da den en måned ligger hen i en konstant nat. Byens sherif sætter sig for at udrydde vampyrerne, men det viser sig, at vampyrernes mægtige overhoved også er på vej til den lille flække.
I filmen medvirker bl.a. Ben Foster, Melissa George, Danny Huston og Josh Hartnett. Instruktionen er begået af David Slade, som sidste år lavede den anmelderroste thriller “Hard Candy”. “30 Days of Night” får premiere i USA 19. oktober.
#1 rammy 17 år siden