En rækker billeder er blevet udsendt til periodedramaet “Young Victoria”, der har Emily Blunt og Rupert Friend i hovedrollerne. Billederne til filmen, hvori også Jesper Christensen medvirker, kan findes i galleriet.
“Young Victoria” foregår i 1837 og følger den 17-årige prinsesse Victoria (Blunt), som er hovedperson i et magtspil, der udspiller sig i det engelske kongehus. Kong William (Jim Broadbent) er døende, og overalt i Europa bliver de gamle monarkier ramt af revolutioner.
Da Victoria skal overtage tronen, kæmper alle om at få indflydelse på hende. Vi følger den unge dronnings liv, de første turbulente regeringsår med såvel intriger som spirende kærlighed og hendes stormende forelskelse i Prins Albert (Friend), hvilket kommer på tværs af den dominende Lord Melbournes (Paul Bettany) planer.
Filmen er instrueret af Jean-Marc Vallée (“C.R.A.Z.Y.”) og får premiere herhjemme 5. juni.